| |
Danish Bible |  | |
 |
| |
| | Jdg 5:1 | Da sang Debora og Barnk, Abinoams Søn, denne Sang:
| |
| | Jdg 5:2 | Frem stod Høvdinger i Israel, Folket gav villigt Møde, lover HERREN!
| |
| | Jdg 5:3 | Hør, I Konger, lyt, I Fyrster: Synge vil jeg, synge for HERREN, lovsynge HERREN, Israels Gud!
| |
| | Jdg 5:4 | HERRE, da du brød op fra Seir, skred frem fra Edoms Mark, da rystede Jorden, Himmelen drypped, Skyerne drypped af Vand;
| |
| | Jdg 5:5 | Bjergene bæved for HERRENs Åsyn, for HERREN Israels Guds Åsyn!
| |
| | Jdg 5:6 | I Sjamgars, Anats Søns, Dage, i Jaels Dage lå Vejene øde, vejfarende sneg sig ad afsides Stier;
| |
| | Jdg 5:7 | der var ingen Fører i Israel mer, til jeg Debora stod frem, stod frem, en Moder i Israel.
| |
| | Jdg 5:8 | Ofre til Gud hørte op, med Bygbrødet fik det en Ende. Så man vel Skjold eller Spyd hos Israels fyrretyve Tusind?
| |
| | Jdg 5:9 | For Israels Førere slår mit Hjerte, for de villige af Folket! Lover HERREN!
| |
| | Jdg 5:10 | I, som rider på rødgrå Æsler, I, som sidder på Tæpper, I, som færdes på Vejene, syng!
| |
| | Jdg 5:11 | Hør, hvor de spiller mellem Vandtrugene! Der lovsynger de HERRENs Frelsesværk, hans Værk som Israels Fører. Da drog HERRENs Folk ned til Portene.
| |
| | Jdg 5:12 | Op, op, Debora, op, op, istem din Sang! Barak, stå op! Fang dig Fanger, du Abinoams Søn!
| |
| | Jdg 5:13 | Da drog Israel ned som Helte, som vældige Krigere drog HERRENs Folk frem.
| |
| | Jdg 5:14 | Fra Efraim steg de ned i Dalen, din broder Benjamin var blandt dine Skarer. Fra Makir drog Høvedsmænd ned, fra Zebulon de, der bar Herskerstav;
| |
| | Jdg 5:15 | Issakars Førere fulgte Debora, Naftali Baraks Spor, de fulgte ham ned i Dalen. Ved Rubens Bække var Betænkelighederne store.
| |
| | Jdg 5:16 | Hvorfor blev du mellem Foldene for at lytte til Hyrdernes Fløjter? Ved Rubens Bække var Betænkelighederne store!
| |
| | Jdg 5:17 | Gilead blev på hin Side Jordan, og Dan, hvi søgte han fremmed Hyre? Aser sad stille ved Havets Strand; han blev ved sine Vige.
| |
| | Jdg 5:18 | Zebulon var et Folk, der vovede Livet, Naftali med på Markens Høje.
| |
| | Jdg 5:19 | Kongerne kom, de kæmped; da kæmped Kana'ans Konger ved Ta'anak, ved Megiddos Vande de fanged ej Sølv som Bytte!
| |
| | Jdg 5:20 | Fra Himmelen kæmped Stjernerne, fra deres Baner stred de mod Sisera!
| |
| | Jdg 5:21 | Kisjon Bæk rev dem bort, Kisjons Bæk, den ældgamle Bæk. Træd frem, min Sjæl, med Styrke!
| |
| | Jdg 5:22 | Da stampede Hestenes Hove under Heltenes jagende Fart.
| |
| | Jdg 5:23 | "Forband", sagde HERRENs Engel "forband Meroz og dem, der bor deri! fordi de ikke kom HERREN til Hjælp kom HERREN til Hjælp som Helte!"
| |
| | Jdg 5:24 | Velsignet blandt Kvinder være Jael, Keniten Hebers Hustru, velsignet blandt Kvinder i Telte!
| |
| | Jdg 5:25 | Han bad om Vand, hun gav ham Mælk, frembar Surmælk i kostbar Skål.
| |
| | Jdg 5:26 | Med Hånden griber hun Pælen, med sin højre Arbejdshammeren, fælder Sisera, kløver hans Hoved, knuser, gennemborer hans Tinding.
| |
| | Jdg 5:27 | For hendes Fødder han segned og faldt; der, hvor han segned, der lå han fældet!
| |
| | Jdg 5:28 | Gennem Vinduet spejded Siseras Moder, gennem Gitteret stirred hun ud: "Hvi tøver hans Vogn med at komme? Hvi nøler hans Forspands Hovslag?"
| |
| | Jdg 5:29 | Da svarer den klogeste af hendes Fruer, og selv hun giver sig samme Svar: "Sikkert de deler det vundne Bytte, en Pige eller to til Mands,
| |
| | Jdg 5:30 | Bytte af spraglede Tøj er til Sisera, et broget Klæde eller to til hans Hals!"
| |
| | Jdg 5:31 | Således skal alle dine Fjender forgå, HERRE, men de, der elsker dig, skal være, som når Sol går op i sin Vælde! Derpå havde Landet Ro i fyrretyve År.
| |