All NT OTBook
Compare Texts
Joshua 1 Judges 11

Judges 12:1-15

Judges 13 Ruth 1

Danish Bible

 
 
 
Jdg 12:1
 
Derpå stævnedes Efraimierne sammen, og de drog nordpå; og de sagde til Jefta: "Hvorfor drog du i Kamp mod Ammoniterne uden at opfordre os til at gå med? Nu brænder vi Huset af over Hovedet på dig!"  
 
Jdg 12:2
 
Men Jeffa svarede dem: "Jeg og mit Folk var i Krig, og Ammoniterne trængte os hårdt; da sendte jeg Bud efter eder, men I hjalp mig ikke imod dem;  
 
Jdg 12:3
 
og da jeg så, at ingen kom mig til Hjælp, vovede jeg Livet og drog mod Ammoniterne, og HERREN gav dem i min Hånd. Hvorfor drager I da nu i Kamp imod mig?"  
 
Jdg 12:4
 
Derpå samlede Jefta alle Gileads Mænd og angreb Efraimiterne; og Gileads Mænd slog Efraimiterne.  
 
Jdg 12:5
 
Og Gileaditerne afskar Efraimiterne fra Jordans Vadesteder. Hver Gang så en af de efraimitiske Flygtninge sagde: "Lad mig komme over!" spurgte Gileads Mænd: "Er du Efraimit?" Og når han svarede: "Nej!"  
 
Jdg 12:6
 
sagde de til ham: "Sig Sjibbolet!" Og når han da sagde Sibbolet, fordi han ikke kunde udtale Ordet rigtigt, greb de ham og huggede ham ned ved Jordans Vadesteder. Ved den Lejlighed faldt 42.000 Efraimiter.  
 
Jdg 12:7
 
Jefta var Dommer i Israel i seks År. Så døde Gileaditen Jefta og blev jordet i sin By i Gilead.  
 
Jdg 12:8
 
Efter ham var Ibzan fra Betlehem Dommer i Israel.  
 
Jdg 12:9
 
Han havde tredive Sønner; tredive Døtre giftede han bort, og tredive Svigerdøtre hjemførte han til sine Sønner.  
 
Jdg 12:10
 
Han var Dommer i Israel i syv År. Så døde Ibzan og blev jordet i Betlehem.  
 
Jdg 12:11
 
Efter ham var Zebuloniten Elon Dommer i Israel. Han var Dommer i Israel i ti År.  
 
Jdg 12:12
 
Så døde Zebuloniten Elon og blev jordet i Ajjalon i Zebulons Land.  
 
Jdg 12:13
 
Efter ham var Abdon, Hillels Søn, fra Piraton Dommer i Israel.  
 
Jdg 12:14
 
Han havde fyrretyve Sønner og tredive Sønnesønner, som red på halvfjerdsindstyve Æsler. Han var Dommer i Israel i otte År.  
 
Jdg 12:15
 
Så døde Abdon, Hillels Søn, fra Piraton og blev jordet i Piraton i Efraims Land på Amalekiterbjerget.  

Genesis | Exodus | Leviticus | Numbers | Deuteronomy | Joshua | Judges | Ruth | 1 Samuel | 2 Samuel | 1 Kings | 2 Kings | 1 Chronicles | 2 Chronicles | Ezra | Nehemiah | Esther | Job | Psalms | Proverbs | Ecclesiastes | Song of Solomon | Isaiah | Jeremiah | Lamentations | Ezekiel | Daniel | Hosea | Joel | Amos | Obadiah | Jonah | Micah | Nahum | Habakkuk | Zephaniah | Haggai | Zechariah | Malachi | Matthew | Mark | Luke | John | Acts | Romans | 1 Corinthians | 2 Corinthians | Galatians | Ephesians | Philippians | Colossians | 1 Thessalonians | 2 Thessalonians | 1 Timothy | 2 Timothy | Titus | Philemon | Hebrews | James | 1 Peter | 2 Peter | 1 John | 2 John | 3 John | Jude | Revelation
Joshua 1Judges 111 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Judges 13Ruth 1
© 2005 redegg.org Home | Bible | About | Help | Site Map | Violin Flash Cards