| |
Danish Bible |   | |
 |
| |
| | Hbr 6:1 | Lader os derfor forbigå Begyndelsesordet om Kristus og skride frem til Fuldkommenhed uden atter at lægge Grundvold med Omvendelse fra døde Gerninger og med Tro på Gud,
| |
| | Hbr 6:2 | med Lære om Døbelser og Håndspålæggelse og dødes Opstandelse og evig Dom.
| |
| | Hbr 6:3 | Ja, dette ville vi gøre, såfremt Gud tilsteder det.
| |
| | Hbr 6:4 | Thi dem, som een Gang ere blevne oplyste og have smagt den himmelske Gave og ere blevne delagtige i den Helligånd
| |
| | Hbr 6:5 | og have smagt Guds gode Ord og den kommende Verdens Kræfter, og som ere faldne fra, - dem er det umuligt atter at forny til Omvendelse
| |
| | Hbr 6:6 | da de igen korsfæste sig Guds Søn og stille ham til Spot.
| |
| | Hbr 6:7 | Thi Jorden, som drikker den ofte derpå faldende Regn og frembringer Vækster, tjenlige for dem, for hvis Skyld den også dyrkes, får Velsignelse fra Gud;
| |
| | Hbr 6:8 | men når den bærer Torne og Tidsler, er den ubrugbar og Forbandelse nær; Enden med den er at brændes.
| |
| | Hbr 6:9 | Dog, i Henseende til eder, I elskede! ere vi overbeviste om det bedre og det, som bringer Frelse, selv om vi tale således.
| |
| | Hbr 6:10 | Thi Gud er ikke uretfærdig, så at han skulde glemme eders Gerning og den Kærlighed, som I have udvist imod hans Navn, idet I have tjent og tjene de hellige.
| |
| | Hbr 6:11 | Men vi ønske, at enhver af eder må udvise den samme Iver efter den fulde Vished i Håbet indtil Enden,
| |
| | Hbr 6:12 | for at I ikke skulle blive sløve, men efterfølge dem, som ved Tro og Tålmodighed arve Forjættelserne.
| |
| | Hbr 6:13 | Thi da Gud gav Abraham Forjættelsen, svor han ved sig selv, fordi han ingen større havde at sværge ved, og sagde:
| |
| | Hbr 6:14 | "Sandelig, jeg vil rigeligt velsigne dig og rigeligt mangfoldiggøre dig."
| |
| | Hbr 6:15 | Og således opnåede han Forjættelsen ved at vente tålmodigt.
| |
| | Hbr 6:16 | Mennesker sværge jo ved en større, og Eden er dem en Ende på al Modsigelse til Stadfæstelse.
| |
| | Hbr 6:17 | Derfor, da Gud ydermere vilde vise Forjættelsens Arvinger sit Råds Uforanderlighed, føjede han en Ed dertil,
| |
| | Hbr 6:18 | for at vi ved to uforanderlige Ting, i hvilke det var umuligt, at Gud kunde lyve, skulde have en kraftig Opmuntring, vi, som ere flyede hen for at holde fast ved det Håb, som ligger foran os,
| |
| | Hbr 6:19 | hvilket vi have som et Sjælens Anker, der er sikkert og fast og går ind inden for Forhænget,
| |
| | Hbr 6:20 | hvor Jesus som Forløber gik ind for os, idet han efter Melkisedeks Vis blev Ypperstepræst til evig Tid.
| |
