| |
Danish Bible |   | |
 |
| |
| | 2Cr 1:1 | Paulus, ved Guds Villie Kristi Jesu Apostel, og Broderen Timotheus til Guds Menighed, som er i Korinth, tillige med alle de hellige, som ere i hele Akaja:
| |
| | 2Cr 1:2 | Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!
| |
| | 2Cr 1:3 | Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud,
| |
| | 2Cr 1:4 | som trøster os under al vor Trængsel, for at vi må kunne trøste dem, som ere i alle Hånde Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!
| |
| | 2Cr 1:5 | Thi ligesom Kristi Lidelser komme rigeligt over os, således bliver også vor Trøst rigelig ved Kristus.
| |
| | 2Cr 1:6 | Men hvad enten vi lide Trængsel, sker det til eders Trøst og Frelse, eller vi trøstes, sker det til eders Trøst, som viser sin Kraft i, at I udholde de samme Lidelser, som også vi lide; og vort Håb om eder er fast,
| |
| | 2Cr 1:7 | efterdi vi vide, at ligesom I ere delagtige i Lidelserne, således ere I det også i Trøsten.
| |
| | 2Cr 1:8 | Thi vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om den Trængsel, som kom over os i Asien, at vi bleve overvættes besværede, over Evne, så at vi endog mistvivlede om Livet.
| |
| | 2Cr 1:9 | Ja, selv have vi hos os selv fået det Svar: "Døden", for at vi ikke skulde forlade os på os selv, men på Gud, som oprejser de døde,
| |
| | 2Cr 1:10 | han, som friede os ud af så stor en Dødsfare og vil fri os, til hvem vi have sat vort Håb, at han også fremdeles vil fri os,
| |
| | 2Cr 1:11 | idet også I komme os til Hjælp med Bøn for os, for at der fra mange Munde må blive rigeligt takket for os, for den Nåde, som er bevist os.
| |
| | 2Cr 1:12 | Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at i Guds Hellighed og Renhed, ikke i kødelig Visdom, men i Guds Nåde have vi færdedes i Verden, men mest hos eder.
| |
| | 2Cr 1:13 | Thi vi skrive eder ikke andet til end det, som I læse eller også erkende; men jeg håber, at I indtil Enden skulle erkende,
| |
| | 2Cr 1:14 | ligesom I også til Dels have erkendt om os, at vi ere eders Ros, ligesom I ere vor, på den Herres Jesu Dag.
| |
| | 2Cr 1:15 | Og i Tillid hertil havde jeg i Sinde at komme først til eder, for at I skulde få Nåde to Gange,
| |
| | 2Cr 1:16 | og om ad eder at drage til Makedonien og atter fra Makedonien at komme til eder og blive befordret videre af eder til Judæa.
| |
| | 2Cr 1:17 | Når jeg nu havde dette i Sinde, mon jeg da så handlede i Letsindighed? Eller hvad jeg beslutter, beslutter jeg det efter Kødet, for at der hos mig skal være Ja, Ja og Nej, Nej?
| |
| | 2Cr 1:18 | Så sandt Gud er trofast, er vor Tale til eder ikke Ja og Nej.
| |
| | 2Cr 1:19 | Thi Guds Søn, Kristus Jesus, som blev prædiket iblandt eder ved os, ved mig og Silvanus og Timotheus, han blev ikke Ja og Nej, men Ja er vorden i ham.
| |
| | 2Cr 1:20 | Thi så mange, som Guds Forjættelser ere, i ham have de deres Ja; derfor få de også ved ham deres Amen, Gud til Ære ved os.
| |
| | 2Cr 1:21 | Men den, som holder os med eder fast til Kristus og salvede os, er Gud,
| |
| | 2Cr 1:22 | som også beseglede os og gav os Åndens Pant i vore Hjerter.
| |
| | 2Cr 1:23 | Men jeg kalder Gud til Vidne over min Sjæl på, at det var for at skåne eder, at jeg ikke igen kom til Korinth.
| |
| | 2Cr 1:24 | Ikke at vi ere Herrer over eders Tro, men vi ere Medarbejdere på eders Glæde; thi i Troen stå I.
| |
