| |
Danish Bible |  | |
 |
| |
| | Act 15:1 | Og der kom nogle ned fra Judæa, som lærte Brødrene: "Dersom I ikke lade eder omskære efter Mose Skik, kunne I ikke blive frelste."
| |
| | Act 15:2 | Da nu Paulus og Barnabas kom i en ikke ringe Splid og Strid med dem, så besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulde drage op til Jerusalem til Apostlene og de Ældste i Anledning af dette Spørgsmål.
| |
| | Act 15:3 | Disse bleve da sendte af Sted af Menigheden og droge igennem Fønikien og Samaria og fortalte om Hedningernes Omvendelse, og de gjorde alle Brødrene stor Glæde.
| |
| | Act 15:4 | Men da de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlene og de Ældste, og de kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort med dem.
| |
| | Act 15:5 | Men nogle af Farisæernes Parti, som vare blevne troende, stode op og sagde: "Man bør omskære dem og befale dem at holde Mose Lov."
| |
| | Act 15:6 | Men Apostlene og de Ældste forsamlede sig for at overlægge denne Sag.
| |
| | Act 15:7 | Men da man havde tvistet meget herom, stod Peter op og sagde til dem: "I Mænd, Brødre! I vide, at for lang Tid siden gjorde Gud det Valg iblandt eder, at Hedningerne ved min Mund skulde høre Evangeliets Ord og tro.
| |
| | Act 15:8 | Og Gud, som kender Hjerterne, gav dem Vidnesbyrd ved at give dem den Helligånd lige så vel som os.
| |
| | Act 15:9 | Og han gjorde ingen Forskel imellem os og dem, idet han ved Troen rensede deres Hjerter.
| |
| | Act 15:10 | Hvorfor friste I da nu Gud, så I lægge et Åg på Disciplenes Nakke, som hverken vore Fædre eller vi have formået at bære?
| |
| | Act 15:11 | Men vi tro, at vi bliver frelste ved den Herres Jesu Nåde på samme Måde som også de."
| |
| | Act 15:12 | Men hele Mængden tav og de hørte Barnabas og Paulus fortælle, hvor store Tegn og Undere Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved dem.
| |
| | Act 15:13 | Men da de havde hørt op at tale, tog Jakob til Orde og sagde: "I Mænd, Brødre, hører mig!"
| |
| | Act 15:14 | Simon har fortalt, hvorledes Gud først drog Omsorg for at tage ud af Hedninger et Folk for sit Navn.
| |
| | Act 15:15 | Og dermed stemme Profeternes Tale overens, som der er skrevet:
| |
| | Act 15:16 | "Derefter vil jeg vende tilbage og atter opbygge Davids faldne Hytte, og det nedrevne af den vil jeg atter opbygge og oprejse den igen,
| |
| | Act 15:17 | for at de øvrige af Menneskene skulle søge Herren, og alle Hedningerne, over hvilke mit Navn er nævnet, siger Herren, som gør dette."
| |
| | Act 15:18 | Gud kender fra Evighed af alle sine Gerninger.
| |
| | Act 15:19 | Derfor mener jeg, at man ikke skal besvære dem af Hedningerne, som omvende sig til Gud,
| |
| | Act 15:20 | men skrive til dem, at de skulle afholde sig fra Besmittelse med Afguderne og fra Utugt og fra det kvalte og fra Blodet.
| |
| | Act 15:21 | Thi Moses har fra gammel Tid i hver By Mennesker, som prædike ham, idet han oplæses hver Sabbat i Synagogerne."
| |
| | Act 15:22 | Da besluttede Apostelene og de Ældste tillige med hele Menigheden at udvælge nogle Mænd af deres Midte og sende dem til Antiokia tillige med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, kaldet Barsabbas, og Silas, hvilke Mænd vare ansete iblandt Brødrene.
| |
| | Act 15:23 | Og de skreve således med dem: "Apostlene og de Ældste og Brødrene hilse Brødrene af Hedningerne i Antiokia og Syrien og Kilikien.
| |
| | Act 15:24 | Efterdi vi have hørt, at nogle, som ere komne fra os, have forvirret eder med Ord og voldt eders Sjæle Uro uden at have nogen Befaling fra os,
| |
| | Act 15:25 | så have vi endrægtigt forsamlede, besluttet at udvælge nogle Mænd og sende dem til eder med vore elskelige Barnabas og Paulus,
| |
| | Act 15:26 | Mænd, som have vovet deres Liv for vor Herres Jesu Kristi Navn.
| |
| | Act 15:27 | Vi have derfor sendt Judas og Silas, der også mundtligt skulle forkynde det samme.
| |
| | Act 15:28 | Thi det er den Helligånds Beslutning og vor, ingen videre Byrde at pålægge eder uden disse nødvendige Ting:
| |
| | Act 15:29 | At I skulle afholde eder fra Afgudsofferkød og fra Blod og fra det kvalte og fra Utugt. Når I holde eder derfra, vil det gå eder godt. Lever vel!"
| |
| | Act 15:30 | Så lod man dem da fare, og de kom ned til Antiokia og forsamlede Mængden og overgave Brevet.
| |
| | Act 15:31 | Men da de læste det, bleve de glade over Trøsten.
| |
| | Act 15:32 | Og Judas og Silas, som også selv vare Profeter, opmuntrede Brødrene med megen Tale og styrkede dem.
| |
| | Act 15:33 | Men da de havde opholdt sig der nogen Tid, lode Brødrene dem fare med Fred til dem, som havde udsendt dem.
| |
| | Act 15:34 | (Men Silas besluttede at blive der.)
| |
| | Act 15:35 | Men Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiokia, hvor de tillige med mange andre lærte og forkyndte Herrens Ord.
| |
| | Act 15:36 | Men efter nogen Tids Forløb sagde Paulus til Barnabas: "Lader os dog drage tilbage og besøge vore Brødre i hver By, hvor vi have forkyndt Herrens Ord, for at se, hvorledes det går dem."
| |
| | Act 15:37 | Men Barnabas vilde også tage Johannes, kaldet Markus, med.
| |
| | Act 15:38 | Men Paulus holdt for, at de ikke skulde tage den med, som havde forladt dem i Pamfylien og ikke havde fulgt med dem til Arbejdet.
| |
| | Act 15:39 | Der blev da en heftig Strid, så at de skiltes fra hverandre, og Barnabas tog Markus med sig og sejlede til Kypern.
| |
| | Act 15:40 | Men Paulus udvalgte Silas og drog ud, anbefalet af Brødrene til Herrens Nåde.
| |
| | Act 15:41 | Men han rejste omkring i Syrien og Kilikien og styrkede Menighederne.
| |