| |
Danish Bible |  | |
 |
| |
| | Jhn 13:1 | Men før Påskehøjtiden, da Jesus vidste, at hans Time var kommen, til at han skulde gå bort fra denne Verden til Faderen, da, ligesom han havde elsket sine egne, som vare i Verden, så elskede han dem indtil Enden.
| |
| | Jhn 13:2 | Og medens der holdtes Aftensmåltid, da Djævelen allerede havde indskudt i Judas's, Simons Søns, Iskariots Hjerte, at han skulde forråde ham;
| |
| | Jhn 13:3 | da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i Hænde, og at han var udgået fra Gud og gik hen til Gud:
| |
| | Jhn 13:4 | så rejser han sig fra Måltidet og lægger sine Klæder fra sig, og han tog et Linklæde og bandt det om sig.
| |
| | Jhn 13:5 | Derefter hælder han Vand i Vaskefadet og begyndte at to Disciplenes Fødder og at tørre dem med Linklædet, som han var ombunden med.
| |
| | Jhn 13:6 | Han kommer da til Simon Peter; og denne siger til ham: "Herre! tor du mine Fødder?"
| |
| | Jhn 13:7 | Jesus svarede og sagde til ham: "Hvad jeg gør, ved du ikke nu, men du skal forstå det siden efter."
| |
| | Jhn 13:8 | Peter siger til ham: "Du skal i al Evighed ikke to mine Fødder." Jesus svarede ham: "Dersom jeg ikke tor dig, har du ikke Lod sammen med mig."
| |
| | Jhn 13:9 | Simon Peter siger til ham: "Herre! ikke mine Fødder alene, men også Hænderne og Hovedet."
| |
| | Jhn 13:10 | Jesus siger til ham: "Den, som er tvættet, har ikke nødig at to andet end Fødderne, men er ren over det hele; og I ere rene, men ikke alle."
| |
| | Jhn 13:11 | Thi han kendte den, som forrådte ham; derfor sagde han: "I ere ikke alle rene."
| |
| | Jhn 13:12 | Da han nu havde toet deres Fødder og havde taget sine Klæder og atter sat sig til Bords, sagde han til dem: "Vide I, hvad jeg har gjort ved eder?
| |
| | Jhn 13:13 | I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret, thi jeg er det.
| |
| | Jhn 13:14 | Når da jeg, Herren og Mesteren, har toet eders Fødder, så ere også I skyldige at to hverandres Fødder.
| |
| | Jhn 13:15 | Thi jeg har givet eder et Eksempel, for at, ligesom jeg gjorde ved eder, skulle også I gøre.
| |
| | Jhn 13:16 | Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en Tjener er ikke større end sin Herre, ikke heller et Sendebud større end den, som har sendt ham.
| |
| | Jhn 13:17 | Når I vide dette, ere I salige, om I gøre det.
| |
| | Jhn 13:18 | Jeg taler ikke om eder alle; jeg ved, hvilke jeg har udvalgt; men Skriften måtte opfyldes: Den, som æder Brødet med mig, har opløftet sin Hæl imod mig.
| |
| | Jhn 13:19 | Fra nu af siger jeg eder det, førend det sker, for at I, når det er sket, skulle tro, at det er mig.
| |
| | Jhn 13:20 | Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som modtager, hvem jeg sender, modtager mig; men den, som modtager mig, modtager ham, som har sendt mig."
| |
| | Jhn 13:21 | Da Jesus havde sagt dette, blev han heftigt bevæget i Ånden og vidnede og sagde: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forråde mig."
| |
| | Jhn 13:22 | Da så Disciplene på hverandre, tvivlrådige om, hvem han talte om.
| |
| | Jhn 13:23 | Men der var en iblandt hans Disciple, som sad til Bords ved Jesu Side, han, hvem Jesus elskede.
| |
| | Jhn 13:24 | Til denne nikker da Simon Peter og siger til ham: "Sig, hvem det er, han taler om?"
| |
| | Jhn 13:25 | Men denne bøjer sig op til Jesu Bryst og siger til ham: "Herre! hvem er det?"
| |
| | Jhn 13:26 | Jesus svarer: "Det er den, hvem jeg giver det Stykke Brød, som jeg dypper." Så dypper han Stykket og tager og giver det til Judas, Simons Søn, Iskariot.
| |
| | Jhn 13:27 | Og efter at han havde fået Stykket, da gik Satan ind i ham. Så siger Jesus til ham: "Hvad du gør, gør det snart!"
| |
| | Jhn 13:28 | Men ingen af dem, som sade til Bords, forstod, hvorfor han sagde ham dette.
| |
| | Jhn 13:29 | Thi nogle mente, efterdi Judas havde Pungen, at Jesus sagde til ham: "Køb, hvad vi have nødig til Højtiden;" eller at han skulde give noget til de fattige.
| |
| | Jhn 13:30 | Da han nu havde fået Stykket, gik han straks ud. Men det var Nat.
| |
| | Jhn 13:31 | Da han nu var gået ud, siger Jesus: "Nu er Menneskesønnen herliggjort, og Gud er herliggjort i ham.
| |
| | Jhn 13:32 | Dersom Gud er herliggjort i ham, skal Gud også herliggøre ham i sig, og han skal snart herliggøre ham.
| |
| | Jhn 13:33 | Børnlille! endnu en liden Stund er jeg hos eder. I skulle lede efter mig, og ligesom jeg sagde til Jøderne: "Hvor jeg går hen, kunne I ikke komme," siger jeg nu også til eder.
| |
| | Jhn 13:34 | Jeg giver eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre, at ligesom jeg elskede eder, skulle også I elske hverandre.
| |
| | Jhn 13:35 | Derpå skulle alle kende, at I ere mine Disciple, om I have indbyrdes Kærlighed."
| |
| | Jhn 13:36 | Simon Peter siger til ham: "Herre! hvor går du hen?" Jesus svarede ham: "Hvor jeg går hen, kan du ikke nu følge mig, men siden skal du følge mig."
| |
| | Jhn 13:37 | Peter siger til ham: "Herre! hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sætte mit Liv til for dig?
| |
| | Jhn 13:38 | Jesus svarer: "Vil du sætte dit Liv til for mig? Sandelig, sandelig, siger jeg dig, Hanen skal ikke gale, førend du har fornægtet mig tre Gange."
| |