All NT OTBook
Compare Texts
Mark 1 Luke 19

Luke 20:1-47

Luke 21 John 1

Danish Bible

 
 
 
Luk 20:1
 
Og det skete på en af de Dage, medens han lærte folket i Helligdommen og forkyndte Evangeliet, da trådte Ypperstepræsterne og de skriftkloge tillige med de Ældste hen til ham.  
 
Luk 20:2
 
Og de talte til ham og sagde: "Sig os, af hvad Magt gør du disse Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?"  
 
Luk 20:3
 
Men han svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder om en Ting, siger mig det:  
 
Luk 20:4
 
Johannes's Dåb, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?"  
 
Luk 20:5
 
Men de overvejede med hverandre og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke?  
 
Luk 20:6
 
Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det er overbevist om, at Johannes var en Profet."  
 
Luk 20:7
 
Og de svarede, at de vidste ikke hvorfra.  
 
Luk 20:8
 
Og Jesus sagde til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting."  
 
Luk 20:9
 
Men han begyndte at sige denne Lignelse til Folket: "En Mand plantede en Vingård og lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands for lange Tider.  
 
Luk 20:10
 
Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingårdsmændene, for at de skulde give ham af Vingårdens Frugt; men Vingårdsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet bort.  
 
Luk 20:11
 
Og han sendte fremdeles en anden Tjener; men de sloge også ham og forhånede ham og sendte ham tomhændet bort.  
 
Luk 20:12
 
Og han sendte fremdeles en tredje; men også ham sårede de og kastede ham ud.  
 
Luk 20:13
 
Men Vingårdens Herre sagde: Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min Søn, den elskede; de ville dog vel undse sig, for ham.  
 
Luk 20:14
 
Men da Vingårdsmændene så ham, rådsloge de indbyrdes og sagde: Det er Arvingen; lader os slå ham ihjel, for at Arven kan blive vor.  
 
Luk 20:15
 
Og de kastede ham ud af Vingården og sloge ham ihjel. Hvad vil nu Vingårdens Herre gøre ved dem?  
 
Luk 20:16
 
Han vil komme og ødelægge disse Vingårdsmænd og give Vingården til andre." Men da de hørte det, sagde de: "Det ske aldrig!"  
 
Luk 20:17
 
Men han så på dem og sagde: "Hvad er da dette, som er skrevet: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?  
 
Luk 20:18
 
Hver, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvem den falder på, ham skal den knuse."  
 
Luk 20:19
 
Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at lægge Hånd på ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem.  
 
Luk 20:20
 
Og de toge Vare på ham og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at fange ham i Ord, så de kunde overgive ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.  
 
Luk 20:21
 
Og de spurgte ham og sagde: "Mester! vi vide, at du taler og lærer Rettelig og ikke ser på Personer, men lærer Guds Vej i Sandhed.  
 
Luk 20:22
 
Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"  
 
Luk 20:23
 
Men da han mærkede deres Træskhed, sagde han til dem: "Hvorfor friste I mig?  
 
Luk 20:24
 
Viser mig en Denar"; hvis Billede og Overskrift bærer den?" Men de svarede og sagde: "Kejserens."  
 
Luk 20:25
 
Men han sagde til dem: "Så giver da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er."  
 
Luk 20:26
 
Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Påhør, og de forundrede sig over hans Svar og tav.  
 
Luk 20:27
 
Men nogle af Saddukæerne, som nægte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde:  
 
Luk 20:28
 
"Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som er gift, og denne dør barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og oprejse sin Broder Afkom.  
 
Luk 20:29
 
Nu var der syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.  
 
Luk 20:30
 
Ligeså den anden.  
 
Luk 20:31
 
Og den tredje tog hende, og således også alle syv; de døde uden at efterlade Børn.  
 
Luk 20:32
 
Men til sidst døde også Hustruen.  
 
Luk 20:33
 
Hvem af dem får hende så til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle syv haft hende til Hustru."  
 
Luk 20:34
 
Og Jesus sagde til dem: "Denne Verdens Børn tage til Ægte og bortgiftes;  
 
Luk 20:35
 
men de, som agtes værdige til at få Del i hin Verden og i Opstandelsen fra de døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes.  
 
Luk 20:36
 
Thi de kunne ikke mere dø; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, idet de ere Opstandelsens Børn.  
 
Luk 20:37
 
Men at de døde oprejses, har også Moses givet til Kende i Stedet om Tornebusken, når han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.  
 
Luk 20:38
 
Men han er ikke dødes, men levendes Gud; thi for ham leve de alle."  
 
Luk 20:39
 
Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: "Mester! du talte vel."  
 
Luk 20:40
 
Og de turde ikke mere spørge ham om noget.  
 
Luk 20:41
 
Men han sagde til dem: "Hvorledes siger man, at Kristus er Davids Søn?  
 
Luk 20:42
 
David selv siger jo i Salmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd,  
 
Luk 20:43
 
indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.  
 
Luk 20:44
 
Altså kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?"  
 
Luk 20:45
 
Men i hele Folkets Påhør sagde han til Disciplene:  
 
Luk 20:46
 
"Vogter eder for de skriftkloge. som gerne ville gå i lange Klæder og holde af at lade sig hilse på Torvene og at have de fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde øverst til Bords ved Måltiderne,  
 
Luk 20:47
 
de, som opæde Enkers Huse og på Skrømt bede længe; disse skulle få des hårdere Dom."  

Genesis | Exodus | Leviticus | Numbers | Deuteronomy | Joshua | Judges | Ruth | 1 Samuel | 2 Samuel | 1 Kings | 2 Kings | 1 Chronicles | 2 Chronicles | Ezra | Nehemiah | Esther | Job | Psalms | Proverbs | Ecclesiastes | Song of Solomon | Isaiah | Jeremiah | Lamentations | Ezekiel | Daniel | Hosea | Joel | Amos | Obadiah | Jonah | Micah | Nahum | Habakkuk | Zephaniah | Haggai | Zechariah | Malachi | Matthew | Mark | Luke | John | Acts | Romans | 1 Corinthians | 2 Corinthians | Galatians | Ephesians | Philippians | Colossians | 1 Thessalonians | 2 Thessalonians | 1 Timothy | 2 Timothy | Titus | Philemon | Hebrews | James | 1 Peter | 2 Peter | 1 John | 2 John | 3 John | Jude | Revelation
Mark 1Luke 191 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 Luke 21John 1
© 2005 redegg.org Home | Bible | About | Help | Site Map | Violin Flash Cards