| |
Danish Bible |   | |
 |
| |
| | Luk 1:1 | Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os,
| |
| | Luk 1:2 | således som de, der fra Begyndelsen bleve Øjenvidner og Ordets Tjenere, have overleveret os:
| |
| | Luk 1:3 | så har også jeg besluttet, efter nøje at have gennemgået alt forfra, at nedskrive det for dig i Orden, mægtigste Theofilus!
| |
| | Luk 1:4 | for at du kan erkende Pålideligheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligt undervist.
| |
| | Luk 1:5 | I de Dage, da Herodes var Konge i Judæa, var der en Præst af Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons Døtre, og hendes Navn var Elisabeth.
| |
| | Luk 1:6 | Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede udadlelige i alle Herrens Bud og Forskrifter.
| |
| | Luk 1:7 | Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge fremrykkede i Alder.
| |
| | Luk 1:8 | Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde Præstetjeneste for Gud,
| |
| | Luk 1:9 | tilfaldt det ham efter Præstetjenestens Sædvane at gå ind i Herrens Tempel og bringe Røgelseofferet.
| |
| | Luk 1:10 | Og hele Folkets Mængde holdt Bøn udenfor i Røgelseofferets Time.
| |
| | Luk 1:11 | Men en Herrens Engel viste sig for ham, stående ved den højre Side af Røgelsesalteret.
| |
| | Luk 1:12 | Og da Sakarias så ham, forfærdedes han, og Frygt faldt over ham.
| |
| | Luk 1:13 | Men Engelen sagde til ham: "Frygt ikke, Sakarias! thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
| |
| | Luk 1:14 | Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes over hans Fødsel;
| |
| | Luk 1:15 | thi han skal være stor for Herren. Og Vin og stærk Drik skal han ej drikke, og han skal fyldes med den Helligånd alt fra Moders Liv,
| |
| | Luk 1:16 | og mange af Israels Børn skal han omvende til Herren deres Gud.
| |
| | Luk 1:17 | Og han skal gå foran for ham i Elias's Ånd og Kraft for at vende Fædres Hjerter til Børn og genstridige til retfærdiges Sind for at berede Herren et velskikket folk."
| |
| | Luk 1:18 | Og Sakarias sagde til Engelen: "Hvorpå skal jeg kende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder."
| |
| | Luk 1:19 | Og Engelen svarede og sagde til ham: "Jeg er Gabriel, som står for Guds Åsyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette Glædesbudskab.
| |
| | Luk 1:20 | Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i deres Tid,"
| |
| | Luk 1:21 | Og folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han tøvede i Templet.
| |
| | Luk 1:22 | Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum.
| |
| | Luk 1:23 | Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus.
| |
| | Luk 1:24 | Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og hun skjulte sig fem Måneder og sagde:
| |
| | Luk 1:25 | "Således har Herren gjort imod mig i de Dage, da han så til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker:"
| |
| | Luk 1:26 | Men i den sjette Måned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galilæa, som hedder Nazareth,
| |
| | Luk 1:27 | til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.
| |
| | Luk 1:28 | Og Engelen kom ind til hende og sagde: "Hil være dig, du benådede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!"
| |
| | Luk 1:29 | Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen.
| |
| | Luk 1:30 | Og Engelen sagde til hende: "Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Nåde hos Gud.
| |
| | Luk 1:31 | Og se, du skal undfange og føde en Søn,og du skal kalde hans Navn Jesus.
| |
| | Luk 1:32 | Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone.
| |
| | Luk 1:33 | Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende på hans Kongedømme."
| |
| | Luk 1:34 | Men Maria sagde til Engelen: "Hvorledes skal dette gå til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?"
| |
| | Luk 1:35 | Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Helligånd skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige, som fødes,. kaldes Guds Søn.
| |
| | Luk 1:36 | Og se, Elisabeth din Frænke, også hun har undfanget en Søn i sin Alderdom, og denne Måned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
| |
| | Luk 1:37 | Thi intet vil være umuligt for Gud."
| |
| | Luk 1:38 | Men Maria sagde: "Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!" Og Engelen skiltes fra hende.
| |
| | Luk 1:39 | Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda.
| |
| | Luk 1:40 | Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.
| |
| | Luk 1:41 | Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligånd
| |
| | Luk 1:42 | og råbte med høj Røst og sagde: "Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!
| |
| | Luk 1:43 | Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig?
| |
| | Luk 1:44 | Thi se, da din Hilsens Røst nåede mine Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
| |
| | Luk 1:45 | Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren,"
| |
| | Luk 1:46 | Og Maria sagde: "Min Sjæl ophøjer Herren;
| |
| | Luk 1:47 | og min Ånd fryder sig over Gud, min Frelser;
| |
| | Luk 1:48 | thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig,
| |
| | Luk 1:49 | fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt;
| |
| | Luk 1:50 | og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.
| |
| | Luk 1:51 | Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.
| |
| | Luk 1:52 | Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.
| |
| | Luk 1:53 | Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort.
| |
| | Luk 1:54 | Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed
| |
| | Luk 1:55 | imod Abraham og hans Sæd til evig Tid, således som han talte til vore Fædre."
| |
| | Luk 1:56 | Og Maria blev hos hende omtrent tre Måneder, og hun drog til sit Hjem igen.
| |
| | Luk 1:57 | Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
| |
| | Luk 1:58 | Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende.
| |
| | Luk 1:59 | Og det skete på den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.
| |
| | Luk 1:60 | Og hans Moder svarede og sagde: "Nej, han skal kaldes Johannes."
| |
| | Luk 1:61 | Og de sagde til hende: "Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn."
| |
| | Luk 1:62 | Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes.
| |
| | Luk 1:63 | Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: "Johannes er hans Navn." Og de undrede sig alle.
| |
| | Luk 1:64 | Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud.
| |
| | Luk 1:65 | Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
| |
| | Luk 1:66 | Og alle, som hørte det, lagde sig det på Hjerte og sagde: "Hvad mon der skal blive af dette Barn?" Thi Herrens Hånd var med ham.
| |
| | Luk 1:67 | Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligånd, og han profeterede og sagde:
| |
| | Luk 1:68 | "Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk
| |
| | Luk 1:69 | og har oprejst os et Frelsens Horn" i sin Tjener Davids Hus,
| |
| | Luk 1:70 | således som han talte ved sine hellige Profeters Mund fra fordums Tid,
| |
| | Luk 1:71 | en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Hånd, som hade os,
| |
| | Luk 1:72 | for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt,
| |
| | Luk 1:73 | den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,
| |
| | Luk 1:74 | at vi, friede fra vore Fjenders Hånd, skulde tjene ham uden Frygt,
| |
| | Luk 1:75 | i Hellighed og Retfærdighed for hans Åsyn, alle vore Dage.
| |
| | Luk 1:76 | Men også du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gå foran for Herrens Åsyn for at berede hans Veje,
| |
| | Luk 1:77 | for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse,
| |
| | Luk 1:78 | for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det høje har besøgt os
| |
| | Luk 1:79 | for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind på Fredens Vej,"
| |
| | Luk 1:80 | Men Barnet voksede og blev styrket i Ånden; og han var i Ørkenerne indtil den Dag, da han trådte frem for Israel.
| |
