| |
Danish Bible |   | |
 |
| |
| | Mat 14:1 | På den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.
| |
| | Mat 14:2 | Og han sagde til sine Tjenere: "Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham."
| |
| | Mat 14:3 | Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.
| |
| | Mat 14:4 | Johannes sagde nemlig til ham: "Det er dig ikke tilladt at have hende."
| |
| | Mat 14:5 | Og han vilde gerne slå ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet.
| |
| | Mat 14:6 | Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes.
| |
| | Mat 14:7 | Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede.
| |
| | Mat 14:8 | Og tilskyndet af sin Moder siger hun: "Giv mig Johannes Døberens Hoved hid på et Fad!"
| |
| | Mat 14:9 | Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende.
| |
| | Mat 14:10 | Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet.
| |
| | Mat 14:11 | Og hans Hoved blev bragt på et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder.
| |
| | Mat 14:12 | Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.
| |
| | Mat 14:13 | Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne.
| |
| | Mat 14:14 | Og da han kom i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge.
| |
| | Mat 14:15 | Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gå bort, for at de kunne gå hen i Landsbyerne og købe sig Mad."
| |
| | Mat 14:16 | Men Jesus sagde til dem: "De have ikke nødig at gå bort; giver I dem at spise!"
| |
| | Mat 14:17 | Men de sige til ham: "Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk."
| |
| | Mat 14:18 | Men han sagde: "Henter mig dem hid!"
| |
| | Mat 14:19 | Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.
| |
| | Mat 14:20 | Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde
| |
| | Mat 14:21 | Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.
| |
| | Mat 14:22 | Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gå bort.
| |
| | Mat 14:23 | Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han op på Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.
| |
| | Mat 14:24 | Men Skibet var allerede midt på Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod.
| |
| | Mat 14:25 | Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende på Søen.
| |
| | Mat 14:26 | Og da Disciplene så ham vandre på Søen, bleve de forfærdede og sagde: "Det er et Spøgelse;" og de skrege af Frygt.
| |
| | Mat 14:27 | Men straks talte Jesus til dem og sagde: "Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!"
| |
| | Mat 14:28 | Men Peter svarede ham og sagde: "Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig på Vandet!"
| |
| | Mat 14:29 | Men han sagde: "Kom!" Og Peter trådte ned fra Skibet og vandrede på Vandet for at komme til Jesus.
| |
| | Mat 14:30 | Men da han så det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, råbte han og sagde: "Herre, frels mig!"
| |
| | Mat 14:31 | Og straks udrakte Jesus Hånden og greb ham, og han siger til ham: "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?"
| |
| | Mat 14:32 | Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.
| |
| | Mat 14:33 | Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: "Du er sandelig Guds Søn."
| |
| | Mat 14:34 | Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.
| |
| | Mat 14:35 | Og da Folkene på det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.
| |
| | Mat 14:36 | Og de bade ham, at de blot måtte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.
| |
