| |
Danish Bible |   | |
 |
| |
| | Num 35:1 | HERREN talede fremdeles til Moses på Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko og sagde:
| |
| | Num 35:2 | byd Israelitterne, at de af de Besiddelser, de får i Arv, skal give Leviterne nogle Byer at bo i; I skal også give Leviterne Græsmarker rundt om disse Byer,
| |
| | Num 35:3 | Disse Byer skal de have at bo i, og deres Græsmarker skal de have til deres Kvæg, deres Hjorde og andre Dyr.
| |
| | Num 35:4 | Græsmarkerne om Byerne, som I skal give Leviterne, skal strække sig 1.000 Alen fra Bymuren ud til alle Sider;
| |
| | Num 35:5 | og uden for Byen skal I til Østside opmåle 2.000 Alen, til Sydside 2.000, til Vestside 2.000 og til Nordside 2.000, med Byen i Midten. Det skal tilfalde dem som Græsgange til Byerne.
| |
| | Num 35:6 | Hvad de Byer angår, som I skal give Leviterne, så skal I give dem de seks Tilflugtsbyer, som Manddrabere kan ty ind i, og desuden to og fyrretyve Byer.
| |
| | Num 35:7 | De Byer, I skal give Leviterne, bliver således i alt otte og fyrretyve Byer med tilhørende Græsmarker.
| |
| | Num 35:8 | Og af de Byer, I skal give dem af Israelitternes Besiddelser, skal I lade de større Stammer give flere, de mindre færre; hver Stamme skal give Leviterne så mange af sine Byer, som svarer til den Arvelod, der tildeles den.
| |
| | Num 35:9 | HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
| |
| | Num 35:10 | Tal til Israelitterne og sig til dem: Når I kommer over Jordan til Kana'ans Land,
| |
| | Num 35:11 | skal I udse eder nogle Byer, I kan have som Tilflugtsbyer, så at en Manddraber, der begår et Drab af Vanvare, kan ty derhen.
| |
| | Num 35:12 | I disse Byer skal I have Ret til at søge Tilflugt for Blodhævneren, for at ikke Manddraberen skal dø, før han er blevet stillet for Menighedens Domstol.
| |
| | Num 35:13 | Det skal være seks Byer, I skal afstå til Tilflugtsbyer;
| |
| | Num 35:14 | de tre skal I afstå hinsides Jordan og de tre andre i Kana'ans Land; de skal være Tilflugtsbyer.
| |
| | Num 35:15 | Israelitterne, de fremmede og de indvandrede iblandt dem skal have Ret til at søge Tilflugt i de seks Byer, så at enhver, der begår et Drab af Vanvare, kan ty derhen.
| |
| | Num 35:16 | Men slår han ham ihjel med et Jernredskab, så er han en Manddraber, og Manddraberen skal lide Døden;
| |
| | Num 35:17 | og slår han ham ihjel med en Sten, som han har i Hånden, og som kan slå en Mand ihjel, så er han en Manddraber, og Manddraberen skal lide Døden;
| |
| | Num 35:18 | og slår han ham ihjel med et Træredskab, som han har i Hånden, og som kan slå en Mand ihjel, så er han en Manddraber, og Måddraberen skal lide Døden.
| |
| | Num 35:19 | Blodhævneren skal dræbe Manddraberen; når han træffer ham, skal han dræbe ham.
| |
| | Num 35:20 | Og støder han til ham af Had eller kaster noget på ham i ond Hensigt, så han dør deraf,
| |
| | Num 35:21 | eller slår han ham med Hånden i Fjendskab, så han dør deraf, skal drabsmanden lide Døden, thi han er en Manddraber; Blodhævneren skal dræbe Manddraberen, når han træffer ham.
| |
| | Num 35:22 | Støder han derimod til ham af Vanvare, ikke i Fjendskab, eller kaster han et Redskab på ham, uden at det er i ond Hensigt,
| |
| | Num 35:23 | eller rammer han ham uden at se ham med en Sten, som kan slå en Mand ihjel, så han dør deraf, og han ikke er hans Uven eller har pønset på ondt imod ham,
| |
| | Num 35:24 | så skal Menigheden dømme Drabsmanden og Blodhævneren imellem på Grundlag af disse Lovbud;
| |
| | Num 35:25 | og Menigheden skal værne Manddraberen mod Blodhævneren, og Menigheden skal føre ham tilbage til hans Tilflugtsby, hvorhen han var tyet, og der skal han blive boende, indtil den med hellig Olie salvede Ypperstepræst dør.
| |
| | Num 35:26 | Men hvis Manddraberen for lader sin Tilflugtsbys Område, hvorhen han er tyet,
| |
| | Num 35:27 | og Blodhævneren træffer ham uden for hans Tilflugtsbys Område, så kan Blodhævneren dræbe Manddraberen uden at pådrage sig Blodskyld;
| |
| | Num 35:28 | thi han skal blive i sin Tilflugtsby indtil Ypperstepræstens Død; først efter Ypperstepræstens Død kan Manddraberen vende tilbage til den Jord, han ejer.
| |
| | Num 35:29 | Det skal være eder en retsgyldig Anordning fra Slægt til Slægt, hvor I end bor.
| |
| | Num 35:30 | Når nogen slår et Menneske ihjel, må man kun dræbe Manddraberen efter flere Vidners Udsagn. Et enkelt Vidnes Udsagn er ikke nok til en Dødsdom.
| |
| | Num 35:31 | I må ikke tage mod Sonebøde for en Manddraber, når han har forbrudt sit Liv; han skal lide Døden,
| |
| | Num 35:32 | Heller ikke må I tage mod Sonebøde, således at den, der er tyet til sin Tilflugtsby, før Ypperstepræstens Død kan vende tilbage og bosætte sig i Landet.
| |
| | Num 35:33 | Vanhelliger ikke det Land, I er i, thi Blodet vanhelliger Landet, og Landet får kun Soning for det Blod, der er udgydt deri, ved dens Blod, der har udgydt det.
| |
| | Num 35:34 | Gør ikke det Land urent, I er bosat i, og i hvis Midte jeg bor; thi jeg HERREN bor midt iblandt Israels Børn.
| |
