| |
Danish Bible |  | |
 |
| |
| | Lev 24:1 | HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
| |
| | Lev 24:2 | Byd Israeliterne at skaffe dig ren Olivenolie af knuste Frugter til Lysestagen, så Lamperne daglig kan sættes på.
| |
| | Lev 24:3 | I Åbenbaringsteltet uden for Forhænget foran Vidnesbyrdet skal Aron gøre den i Stand, så den bestandig kan brænde fra Aften til Morgen for HERRENs Åsyn. Det skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt;
| |
| | Lev 24:4 | på Guldlysestagen skal han holde Lamperne i Orden for HERRENs Åsyn, så de kan brænde bestandig.
| |
| | Lev 24:5 | Du skal tage fint Hvedemel og bage tolv Kager, to Tiendedele Efa til hver Kage,
| |
| | Lev 24:6 | og lægge dem i to Rækker, seks i hver Række, på Guldbordet for HERRENs Åsyn;
| |
| | Lev 24:7 | på hver Række skal du lægge ren Røgelse, og den skal være Brødenes Offerdel, et Ildoffer for HERREN.
| |
| | Lev 24:8 | Han skal bestandig hver Sabbatsdag lægge dem frem for HERRENs Åsyn; det skal være Israeliterne en evig Pagtspligt.
| |
| | Lev 24:9 | De skal tilfalde Aron og hans Sønner, som skal spise dem på et helligt Sted, thi de er højhellige; ham tilfalder de som en evig, retmæssig Del af HERRENs Ildofre.
| |
| | Lev 24:10 | En israelitisk Kvindes Søn, hvis Fader var Ægypter, gik ud blandt Israeliterne. Da opstod der Strid i Lejren mellem den israelitiske Kvindes Søn og en Israelit,
| |
| | Lev 24:11 | og den israelitiske Kvindes Søn forbandede Navnet og bespottede det. Da førte man ham til Moses. Hans Moder hed Sjelomit, en Datter af Dibri af Dans Stamme.
| |
| | Lev 24:12 | Og de satte ham i Varetægt for at få en Kendelse af HERRENs Mund.
| |
| | Lev 24:13 | Og HERREN talede til Moses og sagde:
| |
| | Lev 24:14 | Før Spotteren uden for Lejren. og alle de, der hørte det, skal lægge deres Hænder på hans Hoved, og derefter skal hele Menigheden stene ham.
| |
| | Lev 24:15 | Og du skal tale til Israeliterne og sige: Når nogen bespotter sin Gud, skal han undgælde for sin Synd;
| |
| | Lev 24:16 | og den, der forbander HERRENs Navn, skal lide Døden; hele Menigheden skal stene ham; en fremmed såvel som en indfødt skal lide Døden når han forbander Navnet.
| |
| | Lev 24:17 | Når nogen slår et Menneske ihjel, skal han lide Døden.
| |
| | Lev 24:18 | Den, der slår et Stykke Kvæg ihjel, skal erstatte det et levende Dyr for et levende Dyr.
| |
| | Lev 24:19 | Når nogen tilføjer sin Næste Legemsskade, skal der handles med ham, som han har handlet,
| |
| | Lev 24:20 | Brud for Brud, Øje for Øje, Tand for Tand; samme Skade, han tilføjer en anden, skal tilføjes ham selv.
| |
| | Lev 24:21 | Den, der slår et Stykke Kvæg ihjel, skal erstatte det; men den, der slår et Menneske ihjel, skal lide Døden.
| |
| | Lev 24:22 | En og samme Ret skal gælde for eder; for den fremmede såvel som for den indfødte; thi jeg er HERREN eders Gud!
| |
| | Lev 24:23 | Og Moses sagde det til Israeliterne, og de førte Spotteren uden for Lejren og stenede ham; Israeliterne gjorde som HERREN havde pålagt Moses.
| |