All NT OTBook
Compare Texts
Exodus 1 Leviticus 17

Leviticus 18:1-30

Leviticus 19 Numbers 1

Danish Bible

 
 
 
Lev 18:1
 
HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:  
 
Lev 18:2
 
Tal til Israeliterne og sig til dem: Jeg er HERREN eders Gud!  
 
Lev 18:3
 
Som de handler i Ægypten, hvor I opholdt eder, må I ikke handle, og som de handler i Kana'ans Land, hvor jeg fører eder hen, må I ikke handle; I må ikke vandre efter deres Anordninger.  
 
Lev 18:4
 
Efter mine Lovbud skal I handle. og mine Anordninger skal I holde, så I vandrer efter dem; jeg er HERREN eders Gud!  
 
Lev 18:5
 
I skal holde mine Anordninger og Lovbud; det Menneske, der handler efter dem, skal leve ved dem. Jeg er HERREN!  
 
Lev 18:6
 
Ingen af eder må komme sine kødelige Slægtninge nær, så han blotter deres Blusel. Jeg er HERREN!  
 
Lev 18:7
 
Din Faders og din Moders Blusel må du ikke blotte; hun er din Moder, du må ikke blotte hendes Blusel!  
 
Lev 18:8
 
Din Faders Hustrus Blusel må du ikke blotte, det er din Faders Blusel.  
 
Lev 18:9
 
Din Søsters Blusel, hvad enten hun er din Faders eller din Moders Datter, hvad enten hun er født i eller uden for Hjemmet, hendes Blusel må du ikke blotte.  
 
Lev 18:10
 
Din Sønnedatters eller Datterdatters Blusel må du ikke blotte, det er din egen Blusel.  
 
Lev 18:11
 
En Datter, din Faders Hustru har med din Fader hun er din Søster hendes Blusel må du ikke blotte.  
 
Lev 18:12
 
Din Fasters Blusel må du ikke blotte, hun er din Faders kødelige Slægtning.  
 
Lev 18:13
 
Din Mosters Blusel må du ikke blotte, hun er din Moders kødelige Slægtning.  
 
Lev 18:14
 
Din Farbroders Blusel må du ikke blotte, du må ikke komme hans Hustru nær, hun er din Faster.  
 
Lev 18:15
 
Din Sønnekones Blusel må du ikke blotte, hun er din Søns Hustru, du må ikke blotte hendes Blusel.  
 
Lev 18:16
 
Din Broders Hustrus Blusel må du ikke blotte, det er din Broders Blusel.  
 
Lev 18:17
 
En Kvindes og hendes Datters Blusel må du ikke blotte, heller ikke må du ægte hendes Sønnedatter eller Datterdatter, så at du blotter hendes Blusel; de er hendes kødelige Slægtninge; det er grov Utugt.  
 
Lev 18:18
 
Søster må du ikke tage til Søsters Medhustru, så længe Søsteren lever, så du blotter både den enes og den andens Blusel.  
 
Lev 18:19
 
Du må ikke komme en Kvinde nær under hendes månedlige Urenhed, så du blotter hendes Blusel.  
 
Lev 18:20
 
Med din Næstes Hustru må du ikke have Samleje, så du bliver uren ved hende.  
 
Lev 18:21
 
Dit Afkom må du ikke give hen til at ofres til Molok; du må ikke vanhellige din Guds Navn. Jeg er HERREN!  
 
Lev 18:22
 
Hos en Mand må du ikke ligge, som man ligger hos en Kvinde; det er en Vederstyggelighed.  
 
Lev 18:23
 
Med intet som helst Dyr må du have Omgang, så du bliver uren derved; en Kvinde må ikke stille sig hen for et dyr til kønslig Omgang; det er en Skændsel.  
 
Lev 18:24
 
Gør eder ikke urene med noget sådant, thi med alt sådant har de Folkeslag, jeg driver bort foran eder, gjort sig urene.  
 
Lev 18:25
 
Derved blev Landet urent, og jeg straffede det for dets Brøde, og Landet udspyede sine Indbyggere.  
 
Lev 18:26
 
Hold derfor mine Anordninger og Lovbud og øv ikke nogen af disse Vederstyggeligheder, det gælder både den indfødte og den fremmede, der bor iblandt eder  
 
Lev 18:27
 
thi alle disse Vederstyggeligheder øvede Indbyggerne, som var der før eder, og Landet blev urent  
 
Lev 18:28
 
for at ikke Landet skal udspy eder, når I gør det urent, ligesom det udspyede det Folk, som var der før eder.  
 
Lev 18:29
 
Thi enhver, som øver nogen af alle disse Vederstyggeligheder, de, der øver dem, skal udryddes af deres Folk.  
 
Lev 18:30
 
Så hold mine Forskrifter, så I ikke øver nogen af de vederstyggelige Skikke, som øvedes før eders Tid, at I ikke skal gøre eder urene ved dem. Jeg er HERREN eders Gud!  

Genesis | Exodus | Leviticus | Numbers | Deuteronomy | Joshua | Judges | Ruth | 1 Samuel | 2 Samuel | 1 Kings | 2 Kings | 1 Chronicles | 2 Chronicles | Ezra | Nehemiah | Esther | Job | Psalms | Proverbs | Ecclesiastes | Song of Solomon | Isaiah | Jeremiah | Lamentations | Ezekiel | Daniel | Hosea | Joel | Amos | Obadiah | Jonah | Micah | Nahum | Habakkuk | Zephaniah | Haggai | Zechariah | Malachi | Matthew | Mark | Luke | John | Acts | Romans | 1 Corinthians | 2 Corinthians | Galatians | Ephesians | Philippians | Colossians | 1 Thessalonians | 2 Thessalonians | 1 Timothy | 2 Timothy | Titus | Philemon | Hebrews | James | 1 Peter | 2 Peter | 1 John | 2 John | 3 John | Jude | Revelation
Exodus 1Leviticus 171 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 Leviticus 19Numbers 1
© 2005 redegg.org Home | Bible | About | Help | Site Map | Violin Flash Cards