| |
Danish Bible |   | |
 |
| |
| | Isa 23:1 | Et Udsagn om Tyrus. Jamrer, I Tarsisskibe, eders Fæstning er i Grus! De får det at vide på Vejen fra Kyperns Land.
| |
| | Isa 23:2 | Det er ude med Kystlandets Folk, med Zidons Købmænd, hvis Sendebud for over Havet,
| |
| | Isa 23:3 | de mange Vande, hvis Indkomst var Sjihors Sæd, hvis Vinding Alverdens Varer.
| |
| | Isa 23:4 | Skam få du, Zidon, thi Havet siger: "Jeg har ikke haft Veer, jeg fødte ikke, ej har jeg fostret Ynglinge, opfødt Jomfruer!"
| |
| | Isa 23:5 | Når Rygtet når Ægypten, skælver de ved Rygtet om Tyrus.
| |
| | Isa 23:6 | Drag over til Tarsis og jamrer, I Kystlandets Folk!
| |
| | Isa 23:7 | Er det eders jublende By fra Urtids Dage, hvis Fødder førte den viden om som Gæst?
| |
| | Isa 23:8 | Hvo satte sig dette for mod det kronede Tyrus, hvis Købmænd var Fyrster, hvis Kræmmere Jordens Adel?
| |
| | Isa 23:9 | Det gjorde Hærskarers HERRE for at vanære Hovmod, skænde al Stolthed, al Jordens Adel.
| |
| | Isa 23:10 | Græd, I Tarsisskibe, Havn er der ikke mer!
| |
| | Isa 23:11 | Han udrakte Hånden mod Havet, rystede Riger, HERREN samled Folk for at jævne Kana'ans Fæstninger.
| |
| | Isa 23:12 | Han sagde: "Aldrig mer skal du juble, du voldtagne Jomfru, Zidons Datter! Stå op, drag over til Kypern, selv der skal du ej finde Hvile!"
| |
| | Isa 23:13 | Se til Kyprioternes Land! Søfarere grunded det Folk; de rejste dets Vagttårne, Byer og Borge. Han gjorde det til en Ruinhob.
| |
| | Isa 23:14 | Jamrer, I Tarsisskibe, eders Fæstning er i Grus!
| |
| | Isa 23:15 | På hin Dag skal Tyrus gå ad Glemme i halvfjerdsindstyve År, som i een Konges Dage. Men efter halvfjerdsindstyve Års Forløb skal det gå med Tyrus som med Skøgen i Visen:
| |
| | Isa 23:16 | Tag din Citer, gå rundt i Byen, du glemte Skøge, leg smukt på Strenge, syng, hvad du kan, så du kommes i Hu!"
| |
| | Isa 23:17 | Efter halvfjerdsindstyve Års Forløb vil HERREN se til Tyrus; det skal atter modtage Skøgeløn og bole med Alverdens Riger på den vide Jord.
| |
| | Isa 23:18 | Men dets Vinding og Skøgeløn skal helliges HERREN; den skal ikke gemmes hen eller lægges op; dem, der bor for HERRENs Åsyn, skal dets Vinding tjene til Føde, Mættelse og prægtige Klæder.
| |
