| |
Danish Bible |  | |
 |
| |
| | Isa 15:1 | Et udsagn om Moab. Ak, Ar lægges øde ved Nat, det er ude med Moab, Kir lægges øde ved Nat, det er ude med Moab.
| |
| | Isa 15:2 | Dibons Datter går op på Høje for at græde, oppe på Nebo og Medeba jamrer Moab; hvert et Hoved er skaldet, alt skæg skåret af,
| |
| | Isa 15:3 | på Gader og oppe på Tage bærer de Sæk, på Torvene jamrer de alle, opløst i Gråd.
| |
| | Isa 15:4 | Hesjbon og El'ale skriger, det høres til Jahaz. Derfor skælver Moabs Lænder, dets Sjæl er i Vånde.
| |
| | Isa 15:5 | Hjertet skriger i Moab, man flygter til Zoar, til Eglat-Sjelisjija. Ak, grædende stiger de op ad Luthiths Skråning, undervejs til Horonajim opløfter de Jammerskrig;
| |
| | Isa 15:6 | Nimrims Vande bliver Ødemarker, thi Græsset visner, Grønsværet svinder, Grønt er der ikke.
| |
| | Isa 15:7 | Derfor slæber de Godset, de vandt, deres hengemte Ting over Vidjebækken.
| |
| | Isa 15:8 | Ak, Nødråbet omspænder Moabs Land, dets Jamren når til Eglajim og Be'er-Elim;
| |
| | Isa 15:9 | thi Dimons Vand er fuldt af Blod. Men jeg sender endnu mer over Dimon: en Løve over Moabs undslupne, Landets Rest.
| |