| |
Danish Bible |   | |
 |
| |
| | Isa 10:1 | Ve dem, der giver Ulykkeslove og ivrigt fører Uret til Bogs
| |
| | Isa 10:2 | for at trænge de ringe fra Retten og røve de armes Ret i mit Folk, at Enker kan blive deres Bytte og faderløse kan plyndres.
| |
| | Isa 10:3 | Hvad gør I på Straffens Dag, når Undergang kommer fra det fjerne? Til hvem vil I ty om Hjælp, hvor gemmer I da eders Rigdom?
| |
| | Isa 10:4 | Enten må I knæle blandt Fanger, eller også falde på Valen! Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Hånd er fremdeles rakt ud.
| |
| | Isa 10:5 | Ve Assur, min Harmes Kæp, min Vrede er Stokken i hans Hånd.
| |
| | Isa 10:6 | Jeg sender ham mod et vanhelligt Folk, opbyder ham mod min Vredes, Folk til at gøre Bytte og røve og trampe det ned som Skarn på Gaden.
| |
| | Isa 10:7 | Men han, han mener det ej så, hans Hjerte tænker ej så. Nej, at ødelægge, det er hans Attrå, at udrydde Folk, ikke få.
| |
| | Isa 10:8 | Thi han siger: "Er ej mine Høvedsmænd Konger til Hobe?
| |
| | Isa 10:9 | Gik det ej Kalno som Karkemisj, mon ikke Hamat som Arpad, Samaria som Damaskus?
| |
| | Isa 10:10 | Som min Hånd fandt hen til Afgudernes Riger, der dog havde flere Gudebilleder end Jerusalem og Samaria
| |
| | Isa 10:11 | mon jeg da ikke skal handle med Jerusalem og dets Gudebilleder, som jeg handlede med Samaria og dets Afguder?"
| |
| | Isa 10:12 | Men når Herren fuldbyrder alt sit Værk på Zions Bjerg og i Jerusalem, vil jeg hjemsøge Assyrerkongens Hjertes Hovmodsfrugt og hans Øjnes trodsige Pral,
| |
| | Isa 10:13 | fordi han siger: "Med min, stærke Hånd greb jeg ind, med min Visdom, thi jeg er klog. Jeg flyttede Folkeslags Grænser og rev deres Skatte til mig, stødte Folk fra Tronen i Almagt;
| |
| | Isa 10:14 | min Hånd fandt til Folkenes Rigdom som hen til en Fuglerede; som man sanker forladte Æg, har jeg sanket den vide Jord, og ingen rørte en Vinge, åbnede Næbbet og peb."
| |
| | Isa 10:15 | Mon Øksen bryster sig mod den, som hugger, gør Saven sig til mod den, som saver? Som om Kæppen kan svinge den, der løfter den, Stokken løfte, hvad ikke er Træ!
| |
| | Isa 10:16 | Derfor sender Herren Hærskarers HERRE, Svindsot i hans Fedme, og under hans Herlighed luer en Lue som luende Ild;
| |
| | Isa 10:17 | Israels Lys bliver til Ild og dets Hellige til en Flamme, og den brænder og fortærer hans Tidsel og Torn på een Dag;
| |
| | Isa 10:18 | hans Skovs og Frugthaves Herlighed skal den rydde Rub og Stub, og han bliver som en syg, der hentæres.
| |
| | Isa 10:19 | De Træer, som levnes i hans Skov, bliver det let at tælle; et Barn kan skrive dem op.
| |
| | Isa 10:20 | På hin Dag skal Israels Rest og det, som undslipper af Jakobs Hus, ikke mere støtte sig til den, der slår det, men til HERREN, Israels Hellige, i Sandhed.
| |
| | Isa 10:21 | En Rest skal omvende sig, Jakobs Rest, til den vældige Gud.
| |
| | Isa 10:22 | Thi var end dit Folk som Sandet ved Havet, Israel, kun en Rest deraf skal omvende sig. Ødelæggelse er fastslået, og med Retfærdighed vælter den frem;
| |
| | Isa 10:23 | thi Ødelæggelse og fastslået Råd fuldbyrder Herren, Hærskarers HERRE, over al Jorden.
| |
| | Isa 10:24 | Derfor, så siger Herren, Hærskarers HERRE: Frygt ikke, mit Folk, som bor i Zion, for Assyrien, når det slår dig med Kæppen og løfter sin Stok imod dig som fordum Ægypten!
| |
| | Isa 10:25 | Thi end om en føje Stund er Vreden ovre, og min Harme vender sig til deres Fordærv.
| |
| | Isa 10:26 | Så svinger Hærskarers HERRE Svøben imod det, som da Midjan blev slået ved Orebs Klippe; hans Stok er udrakt imod Havet, og han løfter den som fordum mod Ægypten.
| |
| | Isa 10:27 | På hin Dag tager han Byrden af din Skulder og Åget af din Nakke, ja, Åget brister for Fedme.
| |
| | Isa 10:28 | Han rykker mod Ajjat, drager uden om Migron, i Mikmas lader han Trosset blive;
| |
| | Isa 10:29 | de går over Passet: "I Geba holder vi Natterast!" Rama ryster, Sauls Gibea flyr.
| |
| | Isa 10:30 | Skrig højt, Gallims Datter! Lyt til, Lajsja! Stem i, Anatot!
| |
| | Isa 10:31 | Madmena flyr, Gebims Folk bjærger deres Gods.
| |
| | Isa 10:32 | Endnu i Dag står han i Nob; han svinger Hånden mod Zions Datters Bjerg, Jerusalems Høj -
| |
| | Isa 10:33 | Se, Herren, Hærskarers HERRE, afhugger hans Grene med Gru; de knejsende Stammer fældes, de stolte Træer må segne.
| |
| | Isa 10:34 | Med Jernet gør han lyst i Skovens Tykning, og Libanon falder for den Herlige.
| |
