| |
Danish Bible |   | |
 |
| |
| | Sgs 6:1 | Hvor er din Ven gået hen, du fagreste blandt Kvinder? Hvor har din ven vendt sig hen? Vi vil søge ham med dig.
| |
| | Sgs 6:2 | Min Ven gik ned i sin Have, ti lBalsambedene, for at vogte sin Hjord i Haverne og sanke Liljer.
| |
| | Sgs 6:3 | Jeg er min Vens, og min Ven er min, han, som vogter blandt Liljer.
| |
| | Sgs 6:4 | Du er fager, min Veninde, som Tirza, yndig som Jerusalem, frygtelig som Hære under Banner.
| |
| | Sgs 6:5 | Vend dine Øjne fra mig, de forvirrer mig så! Dit Hår er som en Gedeflok, bølgende ned fra Gilead.
| |
| | Sgs 6:6 | dine Tænder som en Fåreflok, der kommer fra Bad, som alle har Tvillinger, intet er uden Lam;
| |
| | Sgs 6:7 | din Tinding er et bristet Granatæble bag ved dit Slør.
| |
| | Sgs 6:8 | Dronningernes Tal er tresindstyve, Medhustruernes firsindstyve, på Terner er der ej Tal.
| |
| | Sgs 6:9 | Men een er hun, min Due, min rene, hun, sin Moders eneste, hun, sin Moders Kælebarn. Blev hun set af Piger, fik hun Pris, af Dronninger og Medhustruer Hyldest.
| |
| | Sgs 6:10 | Hvo er hun, der titter frem som Morgenrøden, fager som Månen, skær som Solen, frygtelig som Hære under Banner?
| |
| | Sgs 6:11 | Jeg gik ned i Nøddehaven for at se, hvor det grønnes i Dale for at se, om Vintræet skød, om Granattræet nu stod i Blomst.
| |
| | Sgs 6:12 | Før jeg vidste af det, satte min Sjæl mig på mit ædle Folks Vogne.
| |
| | Sgs 6:13 | Vend dig, vend dig, Sulamit, vend dig, vend dig, så vi kan se dig!"Hvad vil I se på Sulamit, mens Sværddansen trædes?"
| |
