| |
Danish Bible |   | |
 |
| |
| | Pro 1:1 | Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
| |
| | Pro 1:2 | Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
| |
| | Pro 1:3 | tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
| |
| | Pro 1:4 | de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
| |
| | Pro 1:5 | den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
| |
| | Pro 1:6 | de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.
| |
| | Pro 1:7 | HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.
| |
| | Pro 1:8 | Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
| |
| | Pro 1:9 | thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
| |
| | Pro 1:10 | Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!
| |
| | Pro 1:11 | Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
| |
| | Pro 1:12 | Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven.
| |
| | Pro 1:13 | Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
| |
| | Pro 1:14 | Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!"
| |
| | Pro 1:15 | - min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
| |
| | Pro 1:16 | thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
| |
| | Pro 1:17 | Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
| |
| | Pro 1:18 | de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
| |
| | Pro 1:19 | Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.
| |
| | Pro 1:20 | Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten;
| |
| | Pro 1:21 | oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
| |
| | Pro 1:22 | Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab?
| |
| | Pro 1:23 | Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
| |
| | Pro 1:24 | Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
| |
| | Pro 1:25 | men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,
| |
| | Pro 1:26 | derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer,
| |
| | Pro 1:27 | når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer.
| |
| | Pro 1:28 | Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,
| |
| | Pro 1:29 | fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;
| |
| | Pro 1:30 | mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.
| |
| | Pro 1:31 | Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd;
| |
| | Pro 1:32 | thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang;
| |
| | Pro 1:33 | men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
| |
