| |
Danish Bible |  | |
 |
| |
| | Exd 36:1 | Derfor skal Bezal'el og Oholiab og alle andre kunstforstandige Mænd, hvem HERREN har givet Kunstsnilde og Kløgt, så de forstår sig på Arbejdet, udføre alt Arbejdet ved Helligdommens Opførelse i Overensstemmelse med alt, hvad HERREN har påbudt.
| |
| | Exd 36:2 | Derpå tilkaldte Moses Bezal'el og Oholiab og alle de kunstforstandige Mænd, hvem HERREN havde givet Kunstsnilde, alle dem, som i deres Hjerte følte sig tilskyndet til at give sig i Lag med Udførelsen af Arbejdet.
| |
| | Exd 36:3 | Og de modtog af Moses hele den Offerydelse, Israeliterne var kommet med til Arbejdet med Helligdommens Opførelse, for at det kunde blive udført. Men de blev ved at komme med frivillige Gaver til ham, Morgen efter Morgen.
| |
| | Exd 36:4 | Da kom alle de kunstforstandige Mænd, der udførte alt Arbejdet ved Helligdommen, hver fra den Del af Arbejdet, han var beskæftiget med,
| |
| | Exd 36:5 | og sagde til Moses: "Folket kommer med mere, end der kræves til Udførelsen af det Arbejde, HERREN har påbudt!"
| |
| | Exd 36:6 | Da bød Moses, at følgende Kundgørelse skulde udråbes i Lejren: "Hverken Mænd eller Kvinder skal yde mere som Offergave til Helligdommen!" Så hørte Folket op med at komme med Gaver.
| |
| | Exd 36:7 | Og det, der var ydet, var dem nok til at udføre hele Arbejdet, ja mer end nok.
| |
| | Exd 36:8 | Så lavede alle de kunstforstandige Mænd blandt dem, der deltog i Arbejdet, Boligen, ti Tæpper af tvundet Byssus, violet og rødt Purpurgarn og karmoisinrødt Garn; han lavede dem med Keruber på i Kunstvævning,
| |
| | Exd 36:9 | hvert Tæppe otte og tyve Alen langt og fire Alen bredt; alle Tæpperne havde samme Mål.
| |
| | Exd 36:10 | Han syede Tæpperne sammen, fem og fem.
| |
| | Exd 36:11 | I Kanten af det ene Tæppe, det yderste i det ene sammensyede Stykke, satte han Løkker af violet Purpurgarn, og ligeledes satte han Løkker i Kanten af det yderste Tæppe i det andet sammensyede Stykke;
| |
| | Exd 36:12 | han satte halvtredsindstyve Løkker på det ene Tæppe og halvtredsindstyve Løkker i Kanten af det tilsvarende Tæppe i det andet sammensyede Stykke, Løkke lige over for Løkke.
| |
| | Exd 36:13 | Derpå lavede han halvtredsindstyve Guldkroge til at forbinde Tæpperne med hinanden, så at Boligen udgjorde et Hele.
| |
| | Exd 36:14 | Fremdeles lavede han Tæpper af Gedehår til et Teltdække uden om Boligen, og her lavede han elleve Tæpper,
| |
| | Exd 36:15 | hvert Tæppe tredive Alen langt og fire Alen bredt; alle Tæpperne havde samme Mål.
| |
| | Exd 36:16 | De fem af Tæpperne syede han sammen for sig og de seks for sig,
| |
| | Exd 36:17 | og han satte halvtredsindstyve Løkker i Kanten af det yderste Tæppe i det ene sammensyede Stykke og halvtredsindstyve Løkker i Kanten af det tilsvarende Tæppe i det andet sammensyede Stykke.
| |
| | Exd 36:18 | Og han lavede halvtredsindstyve Kobberkroge til at sammenføje Teltdækket med, så det udgjorde et Hele.
| |
| | Exd 36:19 | Fremdeles lavede han over Teltdækket et Dække af rødfarvede Væderskind og derover endnu et Dække af Tahasjskind.
| |
| | Exd 36:20 | Derpå lavede han Brædderne til Boligen af Akacietræ til at stå op,
| |
| | Exd 36:21 | hvert Bræt ti Alen højt og halvanden Alen bredt,
| |
| | Exd 36:22 | og på hvert Bræt to indbyrdes forbundne Tapper; således indrettede han det ved alle Boligens Brædder.
| |
| | Exd 36:23 | Af Brædderne, som han lavede til Boligen, var tyve til Sydsiden,
| |
| | Exd 36:24 | og til de tyve Brædder lavede han fyrretyve Fodstykker af Sølv, to Fodstykker til de to Tapper på hvert Bræt.
| |
| | Exd 36:25 | Andre tyve Brædder lavede han til Boligens anden Side, som vendte mod Nord,
| |
| | Exd 36:26 | med fyrretyve Fodstykker af Sølv, to Fodstykker til hvert Bræt.
| |
| | Exd 36:27 | Og til Bagsiden, som vendte mod Vest, lavede han seks Brædder.
| |
| | Exd 36:28 | Til Boligens Baghjørner lavede han to Brædder,
| |
| | Exd 36:29 | der bestod af to Stykker forneden og ligeledes af to Stykker foroven, indtil den første Ring; således indrettede han dem begge for at danne de to Hjørner.
| |
| | Exd 36:30 | Altså blev der til Bagsiden otte Brædder med tilhørende seksten Fodstykker af Sølv, to til hvert Bræt.
| |
| | Exd 36:31 | Derpå lavede han Tværstænger af Akacietræ, fem til de Brædder, der dannede Boligens ene Side,
| |
| | Exd 36:32 | fem til de Brædder, der dannede Boligens anden Side, og fem til de Brædder, der dannede Boligens Bagside mod Vest;
| |
| | Exd 36:33 | den mellemste Tværstang lavede han således, at den midt på Brædderne nåede fra den ene Ende af Væggen til den anden.
| |
| | Exd 36:34 | Brædderne overtrak han med Guld, og deres Ringe, som Tværstængerne skulde stikkes i, lavede han af Guld, og Tværstængerne overtrak han med Guld.
| |
| | Exd 36:35 | Derpå lavede han Forhænget af violet og rødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn og tvundet Byssus, han lavede det i Kunstvævning med Keruber på,
| |
| | Exd 36:36 | og han lavede dertil fire Piller af Akacietræ, som han overtrak med Guld, og Knagerne derpå lavede han af Guld, og han støbte fire Fodstykker af Sølv til dem.
| |
| | Exd 36:37 | Derpå lavede han et Forhæng til Teltets Indgang af violet og rødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn og tvundet Byssus i broget Vævning
| |
| | Exd 36:38 | og dertil fem Piller med Knager, hvis Hoveder og Bånd han overtrak med Guld, og fem Fodstykker af Kobber.
| |