| |
Danish Bible |  | |
 |
| |
| | Exd 22:1 | Når en Mand stjæler en Okse eller et Får og slagter eller sælger dem, skal han give fem Okser i Erstatning for Oksen og fire Får for Fåret.
| |
| | Exd 22:2 | Hvis en Tyv gribes på fersk Gerning ved et natligt Indbrud og bliver slået ihjel, da bliver der ikke Tale om Blodskyld;
| |
| | Exd 22:3 | men hvis Solen er stået op. pådrager man sig Blodskyld. Erstatning skal han give, og ejer han intet, skal han sælges som Træl til Vederlag for det stjålne;
| |
| | Exd 22:4 | hvis derimod det stjålne findes levende i hans Besiddelse, da skal han give dobbelt Erstatning, hvad enten det er en Okse, et Æsel, eller et Får.
| |
| | Exd 22:5 | Når en Mand afsvider en Mark eller en Vingård og lader Ilden brede sig, så den antænder en andens Mark, da skal han give det bedste af sin Mark eller Vingård i Erstatning;
| |
| | Exd 22:6 | men breder Ilden sig ved at tage fat i Tjørnekrat, og Kornneg eller Sæd brænder, eller en Mark svides af, så skal den, der antændte Ilden, give simpel Erstatning.
| |
| | Exd 22:7 | Når en Mand giver en anden Penge eller Sager i Varetægt, og de stjæles fra hans Hus, da skal Tyven, hvis han findes, give dobbelt Erstatning;
| |
| | Exd 22:8 | men hvis Tyven ikke findes, skal Husets Ejer træde frem for Gud og sværge på, at han ikke har forgrebet sig på den andens Gods.
| |
| | Exd 22:9 | I alle Tilfælde hvor det drejer sig om Uredelighed med en Okse, et Æsel, et Får, en Klædning eller en hvilken som helst bortkommen Ting, hvorom der rejses Krav, skal de to Parters Sag bringes frem for Gud, og den, som Gud dømmer skyldig, skal give den anden dobbelt Erstatning.
| |
| | Exd 22:10 | Når en Mand giver en anden et Æsel, en Okse, et Får eller et andet Stykke Kvæg i Varetægt, og Dyret dør, kommer til Skade eller røves, uden at nogen ser det,
| |
| | Exd 22:11 | da skal han sværge ved HERREN på, at han ikke har forgrebet sig på den andens Ejendom, og det skal være afgørende imellem dem; Dyrets Ejer skal tage Eden god, og den anden behøver ikke at give Erstatning.
| |
| | Exd 22:12 | Stjæles det derimod fra ham, skal han give Ejeren Erstatning.
| |
| | Exd 22:13 | Hvis det sønderrives, skal han bringe det sønderrevne Dyr med som Bevis; det sønderrevne skal han ikke erstatte.
| |
| | Exd 22:14 | Når en låner et Dyr af en anden, og det kommer til Skade eller dør, uden at Ejeren er til Stede, skal han give Erstatning;
| |
| | Exd 22:15 | er Ejeren derimod til Stede, skal han ikke give Erstatning; var det lejet, er Lejesummen Erstatning.
| |
| | Exd 22:16 | Når en Mand forfører en Jomfru, der ikke er trolovet, og ligger hos hende, skal han udrede Brudekøbesummen for hende og tage hende til Hustru;
| |
| | Exd 22:17 | og hvis hendes Fader vægrer sig ved at give ham hende, skal han tilveje ham den sædvanlige Brudekøbesum for en Jomfru.
| |
| | Exd 22:18 | En Troldkvinde må du ikke lade leve.
| |
| | Exd 22:19 | Enhver, der har Omgang med Kvæg, skal lide Døden.
| |
| | Exd 22:20 | Den, der ofrer til andre Guder end HERREN alene, skal der lægges Band på.
| |
| | Exd 22:21 | Den fremmede må du ikke undertrykke eller forulempe, thi I var selv fremmede i Ægypten.
| |
| | Exd 22:22 | Enken eller den faderløse må I aldrig mishandle;
| |
| | Exd 22:23 | hvis I mishandler dem, og de råber om Hjælp til mig, vil jeg visselig høre på deres Klageråb,
| |
| | Exd 22:24 | og da vil min Vrede blusse op, og jeg vil slå eder ihjel med Sværdet, så eders egne Hustruer bliver Enker og eders Børn faderløse.
| |
| | Exd 22:25 | Når du låner Penge til en fattig Mand af mit Folk i dit Nabolag, må du ikke optræde som en Ågerkarl over for ham. I må ikke tage Renter af ham.
| |
| | Exd 22:26 | Hvis du tager din Næstes Kappe i Pant, skal du give ham den tilbage inden Solnedgang;
| |
| | Exd 22:27 | thi den er det eneste, han har at dække sig med, det er den, han hyller sit Legeme i; hvad skulde han,ellers ligge med? Og når han råber til mig, vil jeg høre ham, thi jeg er barmhjertig.
| |
| | Exd 22:28 | Gud må du ikke spotte, og dit Folks Øvrighed må du ikke forbande.
| |
| | Exd 22:29 | Din Lades Overflod og din Vinperses Saft må du ikke holde tilbage. Den førstefødte af dine Sønner skal du give mig.
| |
| | Exd 22:30 | Ligeså skal du gøre med dit Hornkvæg og dit Småkvæg; i syv Dage skal det blive hos Moderen, men på den ottende Dag skal I give mig det.
| |
| | Exd 22:31 | I skal være mig hellige Mænd; Kød af sønderrevne Dyr må I ikke spise, I skal kaste det for Hundene.
| |