| |
Danish Bible |   | |
 |
| |
| | Job 8:1 | Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
| |
| | Job 8:2 | "Hvor længe taler du så, hvor længe skal Mundens Uvejr rase?
| |
| | Job 8:3 | Mon Gud vel bøjer Retten, bøjer den Almægtige Retfærd?
| |
| | Job 8:4 | Har dine Sønner syndet imod ham, og gav han dem deres Brøde i Vold,
| |
| | Job 8:5 | så søg du nu hen til Gud og bed hans Almagt om Nåde!
| |
| | Job 8:6 | Såfremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han våge over dig, genrejse din Retfærds Bolig;
| |
| | Job 8:7 | din fordums Lykke vil synes ringe, såre stor skal din Fremtid blive.
| |
| | Job 8:8 | Thi spørg dog den befarne Slægt, læg Mærke til Fædrenes Granskning!
| |
| | Job 8:9 | Vi er fra i Går, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage på Jord.
| |
| | Job 8:10 | Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig Svar af Hjertet:
| |
| | Job 8:11 | Vokser der Siv, hvor der ikke er Sump, gror Nilgræs frem, hvor der ikke er Vand?
| |
| | Job 8:12 | Endnu i Grøde, uden at høstes, visner det før alt andet Græs.
| |
| | Job 8:13 | Så går det enhver, der glemmer Gud, en vanhelliges Håb slår fejl:
| |
| | Job 8:14 | som Sommerspind er hans Tilflugt, hans Tillid er Spindelvæv;
| |
| | Job 8:15 | han støtter sig til sit Hus, det falder, han klynger sig til det, ej står det fast.
| |
| | Job 8:16 | I Solskinnet vokser han frodigt, hans Ranker breder sig Haven over,
| |
| | Job 8:17 | i Stendynger fletter hans Rødder sig ind, han hager sig fast mellem Sten;
| |
| | Job 8:18 | men rives han bort fra sit Sted, fornægter det ham: "Jeg har ikke set dig!"
| |
| | Job 8:19 | Se, det er Glæden, han har af sin Vej, og af Jorden fremspirer en anden!
| |
| | Job 8:20 | Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes Hånd.
| |
| | Job 8:21 | End skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Jubel;
| |
| | Job 8:22 | dine Avindsmænd skal klædes i Skam og gudløses Telt ej findes mer!
| |
