| |
Danish Bible |   | |
 |
| |
| | Job 4:1 | Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
| |
| | Job 4:2 | Ærgrer det dig, om man taler til dig? Men hvem kan her være tavs?
| |
| | Job 4:3 | Du har selv talt mange til Rette og styrket de slappe Hænder,
| |
| | Job 4:4 | dine Ord holdt den segnende oppe, vaklende Knæ gav du Kraft.
| |
| | Job 4:5 | Men nu det gælder dig selv, så taber du Modet, nu det rammer dig selv, er du slaget af Skræk!
| |
| | Job 4:6 | Er ikke din Gudsfrygt din Tillid, din fromme Færd dit Håb?
| |
| | Job 4:7 | Tænk efter! Hvem gik uskyldig til Grunde, hvor gik retsindige under?
| |
| | Job 4:8 | Men det har jeg set: Hvo Uret pløjer og sår Fortræd, de høster det selv.
| |
| | Job 4:9 | For Guds Ånd går de til Grunde, for hans Vredes Pust går de til.
| |
| | Job 4:10 | Løvens Brøl og Vilddyrets Glam Ungløvernes Tænder slås ud;
| |
| | Job 4:11 | Løven omkommer af Mangel på Rov, og Løveungerne spredes.
| |
| | Job 4:12 | Der sneg sig til mig et Ord mit Øre opfanged dets Hvisken
| |
| | Job 4:13 | i Nattesynernes Tanker, da Dvale sank over Mennesker;
| |
| | Job 4:14 | Angst og Skælven kom over mig, alle mine Ledemod skjalv;
| |
| | Job 4:15 | et Pust strøg over mit Ansigt, Hårene rejste sig på min Krop.
| |
| | Job 4:16 | Så stod det stille! Jeg sansed ikke, hvordan det så ud; en Skikkelse stod for mit Øje, jeg hørte en hviskende Stemme:
| |
| | Job 4:17 | "Har et Menneske Ret for Gud, mon en Mand er ren for sin Skaber?
| |
| | Job 4:18 | End ikke sine Tjenere tror han, hos sine Engle finder han Fejl,
| |
| | Job 4:19 | endsige hos dem, der bor i en Hytte af Ler og har deres Grundvold i Støvet!
| |
| | Job 4:20 | De knuses ligesom Møl, imellem Morgen og Aften, de sønderslås uden at ænses, for evigt går de til Grunde.
| |
| | Job 4:21 | Rives ej deres Teltreb ud? De dør, men ikke i Visdom."
| |
