| |
Danish Bible |   | |
 |
| |
| | Job 14:1 | Mennesket, født af en Kvinde, hans Liv er stakket, han mættes af Uro;
| |
| | Job 14:2 | han spirer som Blomsten og visner, flyr som Skyggen, står ikke fast.
| |
| | Job 14:3 | Og på ham vil du rette dit Øje, ham vil du stævne for Retten!
| |
| | Job 14:4 | Ja, kunde der komme en ren af en uren! Nej, end ikke een!
| |
| | Job 14:5 | Når hans Dages Tal er fastsat, hans Måneder talt hos dig, og du har sat ham en uoverskridelig Grænse,
| |
| | Job 14:6 | tag så dit Øje fra ham, lad ham i Fred, at han kan nyde sin Dag som en Daglejer!
| |
| | Job 14:7 | Thi for et Træ er der Håb: Fældes det, skyder det atter, det fattes ej nye Skud;
| |
| | Job 14:8 | ældes end Roden i Jorden, dør end Stubben i Mulde:
| |
| | Job 14:9 | lugter det Vand, får det nye Skud, skyder Grene som nyplantet Træ;
| |
| | Job 14:10 | men dør en Mand, er det ude med ham, udånder Mennesket, hvor er han da?
| |
| | Job 14:11 | Som Vand løber ud af Søen og Floden svinder og tørres,
| |
| | Job 14:12 | så lægger Manden sig, rejser sig ikke, vågner ikke, før Himlen forgår, aldrig vækkes han af sin Søvn.
| |
| | Job 14:13 | Tag dog og gem mig i Dødens Rige, skjul mig, indtil din Vrede er ovre, sæt mig en Frist og kom mig i Hu!
| |
| | Job 14:14 | Om Manden dog døde for atter at leve! Da vented jeg rolig al Stridens Tid, indtil min Afløsning kom;
| |
| | Job 14:15 | du skulde kalde - og jeg skulde svare længes imod dine Hænders Værk!
| |
| | Job 14:16 | Derimod tæller du nu mine Skridt, du tilgiver ikke min Synd,
| |
| | Job 14:17 | forseglet ligger min Brøde i Posen, og over min Skyld har du lukket til.
| |
| | Job 14:18 | Nej, ligesom Bjerget skrider og falder, som Klippen rokkes fra Grunden,
| |
| | Job 14:19 | som Vandet udhuler Sten og Plaskregn bortskyller Jord, så har du udslukt Menneskets Håb.
| |
| | Job 14:20 | For evigt slår du ham ned, han går bort, skamskænder hans Ansigt og lader ham fare.
| |
| | Job 14:21 | Hans Sønner hædres, han ved det ikke, de synker i Ringhed, han mærker det ikke;
| |
| | Job 14:22 | ikkun hans eget Kød volder Smerte, ikkun hans egen Sjæl volder Sorg.
| |
