| |
Danish Bible |  | |
 |
| |
| | Job 11:1 | Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
| |
| | Job 11:2 | "Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?
| |
| | Job 11:3 | Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke få Skam?
| |
| | Job 11:4 | Du siger: "Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!"
| |
| | Job 11:5 | Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,
| |
| | Job 11:6 | kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!
| |
| | Job 11:7 | Har du loddet Bunden i Gud og nået den Almægtiges Grænse?
| |
| | Job 11:8 | Højere er den end Himlen hvad kan du? Dybere end Dødsriget - hvad ved du?
| |
| | Job 11:9 | Den overgår Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.
| |
| | Job 11:10 | Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?
| |
| | Job 11:11 | Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpå,
| |
| | Job 11:12 | så tomhjernet Mand får Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.
| |
| | Job 11:13 | Hvis du får Skik på dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,
| |
| | Job 11:14 | hvis Uret er fjern fra din Hånd, og Brøde ej bor i dit Telt,
| |
| | Job 11:15 | ja, da kan du lydefri løfte dit Åsyn og uden at frygte stå fast,
| |
| | Job 11:16 | ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;
| |
| | Job 11:17 | dit Liv skal overstråle Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.
| |
| | Job 11:18 | Tryg skal du være, fordi du har Håb; du ser dig om og går trygt til Hvile,
| |
| | Job 11:19 | du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.
| |
| | Job 11:20 | Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Håb er blot at udånde Sjælen!
| |