| |
Danish Bible |  | |
 |
| |
| | 1Ch 18:1 | Nogen Tid efter slog David Filisterne og undertvang dem, og han fratog Filisterne Gat med Småbyer.
| |
| | 1Ch 18:2 | Fremdeles slog han Moabiterne; og Moabiterne blev Davids skatskyldige Undersåtter.
| |
| | 1Ch 18:3 | Ligeledes slog David Kong Hadar'ezer af Zoba i Nærheden af Hamat, da han var draget ud for at underlægge sig Egnene ved Eufratfloden.
| |
| | 1Ch 18:4 | David fratog ham 1.000 Vogne, 7.008 Ryttere og 20.000 Mand Fodfolk og lod alle Hestene lamme på hundrede nær, som han skånede.
| |
| | 1Ch 18:5 | Og da Aramæerne fra Darmaskus kom Kong Hadar'ezer af Zoba til Hjælp, slog David 22.000 Mand af Aramæerne.
| |
| | 1Ch 18:6 | Derpå indsatte David Fogeder i det darmaskenske Aram, og Aramæerne blev Davids skatskyldige Undersåtter. Således gav HERREN David Sejr, overalt hvor han drog frem.
| |
| | 1Ch 18:7 | Og David tog de Guldskjolde, Hadar'ezers Folk havde båret, og bragte dem til Jerusalem;
| |
| | 1Ch 18:8 | og fra Hadar'ezers Byer, Tibhat og Kun, bortførte David Kobber i store Mængder; deraf lod Salomo Kobberhavet, Søjlerne og Kobbersagerne lave.
| |
| | 1Ch 18:9 | Men da Kong To'u af Hamat hørte, at David havde slået hele Kong Hadar'ezer af Zobas Stridsmagt,
| |
| | 1Ch 18:10 | sendte han sin Søn Hadoram til Kong David for at hilse på ham og lykønske ham til, at han havde kæmpet med Hadar'ezer og slået ham - Hadar'ezer havde nemlig ligget i Krig med To'u - og han medbragte alle Hånde Sølv-, Guld og Kobbersager.
| |
| | 1Ch 18:11 | Også dem helligede Kong David HERREN tillige med det Sølv og Guld, han havde taget fra alle Folkeslagene, Edom, Moab, Ammoniterne, Filisterne og Amalek.
| |
| | 1Ch 18:12 | Og Absjaj, Zerujas Søn, slog Edom i Saltdalen, 18.000 Mand;
| |
| | 1Ch 18:13 | derpå indsatte han Fogeder i Edom, og alle Edomiterne blev Davids Undersåtter. Således gav HERREN David Sejr, overalt hvor han drog frem.
| |
| | 1Ch 18:14 | Og David var Konge over hele Israel, og han øvede Ret og Retfærdighed mod hele sit Folk.
| |
| | 1Ch 18:15 | Joab, Zerujas Søn, var sat over Hæren; Josjafat, Ahiluds Søn, var Kansler;
| |
| | 1Ch 18:16 | Zadok, Ahitubs Søn, og Abimelek, Ebjatars Søn, var Præster; Sjavsja var Statsskriver;
| |
| | 1Ch 18:17 | Benaja, Jojadas Søn, var sat over Kreterne og Pleterne, og Davids Sønner var de ypperste ved Kongens Side.
| |