| |
Danish Bible |   | |
 |
| |
| | 1Ki 17:1 | Tisjbiten Elias fra Tisjbe i Gilead sagde til Akab: "Så sandt HERREN, Israels Gud, lever, han, for hvis Åsyn jeg står, i de kommende År skal der ikke falde dug eller Regn uden på mit udtrykkelige Bud!"
| |
| | 1Ki 17:2 | Derpå kom HERRENs Ord til ham således:
| |
| | 1Ki 17:3 | "Gå bort herfra og begiv dig østerpå og hold dig skjult ved Bækken Krit østen for Jordan;
| |
| | 1Ki 17:4 | du skal drikke af Bækken, og Ravnene har jeg pålagt at sørge for Føde til dig der."
| |
| | 1Ki 17:5 | Da gik han og gjorde efter HERRENs Ord, han gik hen og tog Bolig ved Bækken Krit østen for Jordan;
| |
| | 1Ki 17:6 | og Ravnene bragte ham Brød om Morgenen og kød om Aftenen, og han drak af Bækken.
| |
| | 1Ki 17:7 | Men nogen Tid efter tørrede Bækken ud, eftersom der ingen Regn faldt i Landet.
| |
| | 1Ki 17:8 | Da kom HERRENs Ord til ham således:
| |
| | 1Ki 17:9 | "Begiv dig til Zarepta, som hører til Zidon, og tag Bolig der; se, jeg har pålagt en Enke der at sørge for Føde til dig."
| |
| | 1Ki 17:10 | Så begav han sig til Zarepta, og da han kom til Byens Port, fik han Øje på en Enke, som var ved at sanke Brænde, og råbte til hende: "Hent mig lidt Vand i et Kar, for at jeg kan drikke!"
| |
| | 1Ki 17:11 | Og da hun gik bort for at hente det, råbte han efter hende: "Tag også et Stykke Brød med til mig!"
| |
| | 1Ki 17:12 | Men hun svarede: "Så sandt HERREN din Gud lever, jeg ejer ikke Brød, men kun en Håndfuld Mel i Krukken og lidt Olie i Dunken; jeg var nettop ved at sanke et Par Stykker Brænde for at gå hjem og tillave det til mig og min Søn; og når vi har spist det, må vi dø!"
| |
| | 1Ki 17:13 | Da sagde Elias til hende: "Frygt ikke! Gå hjem og gør, som du siger; men lav først et lille Brød deraf til mig og bring mig det; siden kan du lave noget til dig selv og din Søn!
| |
| | 1Ki 17:14 | Thi så siger HERREN, Israels Gud: Melkrukken skal ikke blive tom, og Olien i Dunken skal ikke slippe op, før den Dag HERREN sender Regn over Jorden!"
| |
| | 1Ki 17:15 | Da gik hun og gjorde, som Elias sagde; og både hun og han og hendes Søn havde noget at spise en Tid lang.
| |
| | 1Ki 17:16 | Melkrukken blev ikke tom, og olien i Dunken slap ikke op, efter det Ord HERREN havde talet ved Elias.
| |
| | 1Ki 17:17 | Men nogen Tid efter blev Kvindens, Husets Ejerindes, Søn syg, og hans Sygdom tog heftigt til, så der til sidst ikke mere var Liv i ham.
| |
| | 1Ki 17:18 | Da sagde hun til Elias: "Hvad har jeg med dig at gøre, du Guds Mand! Er du kommet for at bringe min Synd i Erindring og volde min Søns Død?"
| |
| | 1Ki 17:19 | Men han svarede hende: "Lad mig få din Søn!" Og han tog ham fra hendes Skød og bar ham op i Stuen på Taget, hvor han boede, og lagde ham på sin Seng.
| |
| | 1Ki 17:20 | Så råbte han til HERREN: "HERRE min Gud, vil du virkelig handle så ilde mod den Enke; i hvis Hus jeg er Gæst, at du lader hendes Søn dø?"
| |
| | 1Ki 17:21 | Derpå strakfe han sig tre Gange hen over Drengen og råbte til HERREN: "HERRE min Gud, lad dog Drengens Sjæl vende tilbage!"
| |
| | 1Ki 17:22 | Og HERREN hørte Eliass Røst; Drengens Sjæl vendte tilbage, så han blev levende.
| |
| | 1Ki 17:23 | Så tog Elias Drengen og bragte ham fra Stuen på Taget ned i Huset og gav hans Moder ham, idet han sagde: "Se, din Søn lever!"
| |
| | 1Ki 17:24 | Da sagde Kvinden til Elias: "Nu ved jeg vist, at du er en Guds Mand, og at HERRENs Ord i din Mund er Sandhed."
| |
