| |
Danish Bible |  | |
 |
| |
| | Gen 9:1 | Derpå velsignede Gud Noa og hans Sønner og sagde til dem: Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden!
| |
| | Gen 9:2 | Frygt for eder og Rædsel for eder skal være over alle Jordens vildtlevende Dyr og alle Himmelens Fugle og i alt, hvad Jorden vrimler med, og i alle Havets Fisk; i eders Hånd er de givet!
| |
| | Gen 9:3 | Alt, hvad der rører sig og lever, skal tjene eder til Føde; ligesom de grønne Urter giver jeg eder det alt sammen.
| |
| | Gen 9:4 | Dog Kød med Sjælen, det er Blodet, må I ikke spise!
| |
| | Gen 9:5 | Men for eders eget Blod kræver jeg Hævn; af ethvert Dyr kræver jeg Hævn for det, og af Menneskene indbyrdes kræver jeg Hævn for Menneskenes Liv.
| |
| | Gen 9:6 | Om nogen udøser Menneskers Blod, ved Mennesker skal hans Blod udøses, thi i sit Billede gjorde Gud Menneskene.
| |
| | Gen 9:7 | Men I skal blive frugtbare og mangfoldige! Opfyld Jorden og gør eder til Herre over den!"
| |
| | Gen 9:8 | Derpå sagde Gud til Noa og hans Sønner:
| |
| | Gen 9:9 | "Se, jeg opretter min Pagt med eder og eders Efterkommere efter eder
| |
| | Gen 9:10 | og med hvert levende Væsen, som er hos eder, Fuglene, Kvæget og alle Jordens vildtlevende Dyr, alt, hvad der gik ud af Arken, alle Jordens Dyr;
| |
| | Gen 9:11 | jeg opretter min Pagt med eder og lover, at aldrig mere skal alt Kød udryddes af Flodens Vande, og aldrig mere skal der komme en Vandflod for at ødelægge Jorden!"
| |
| | Gen 9:12 | Fremdeles sagde Gud: "Dette er Tegnet på den Pagt, jeg til evige Tider opretter mellem mig og eder og hvert levende Væsen, som er hos eder:
| |
| | Gen 9:13 | Min Bue sætter jeg i Skyen, og den skal være Pagtstegn mellem mig og Jorden!
| |
| | Gen 9:14 | Når jeg trækker Skyer sammen over Jorden, og Buen da viser sig i Skyerne,
| |
| | Gen 9:15 | vil jeg komme den Pagt i Hu, som består mellem mig og eder og hvert levende Væsen, det er alt Kød, og Vandet skal ikke mere blive til en Vandflod, som ødelægger alt Kød.
| |
| | Gen 9:16 | Når Buen da står i Skyerne, vil jeg se hen til den og ihukomme den evige Pagt mellem Gud og hvert levende Væsen, det er alt Kød på Jorden."
| |
| | Gen 9:17 | Og Gud sagde til Noa: "Det er Tegnet på den Pagt, jeg opretter imellem mig og alt Kød på Jorden!"
| |
| | Gen 9:18 | Noas Sønner, der gik ud af Arken, var Sem, Kam og Jafet; Kam var Fader til Kana'an;
| |
| | Gen 9:19 | det var Noas tre Sønner, og fra dem stammer hele Jordens Befolkning.
| |
| | Gen 9:20 | Noa var Agerdyrker og den første, der plantede en Vingård.
| |
| | Gen 9:21 | Da han nu drak af Vinen, blev han beruset og blottede sig inde i, sit Telt.
| |
| | Gen 9:22 | Da så Kana'ans Fader Kam sin Faders Blusel og gik ud og fortalte sine Brødre det;
| |
| | Gen 9:23 | men Sem og Jafet tog Kappen, lagde den på deres Skuldre og gik baglæns ind og tildækkede deres Faders Blusel med bortvendte Ansigter, så de ikke så deres Faders Blusel.
| |
| | Gen 9:24 | Da Noa vågnede af sin Rus og fik at vide, hvad hans yngste Søn havde gjort ved ham,
| |
| | Gen 9:25 | sagde han: "Forbandet være Kana'an, Trælles Træl blive han for sine Brødre!"
| |
| | Gen 9:26 | Fremdeles sagde han: "Lovet være HERREN, Sems Gud, og Kana'an blive hans Træl!
| |
| | Gen 9:27 | Gud skaffe Jafet Plads, at han må bo i Sems Telte; og Kana'an blive hans Træl!"
| |
| | Gen 9:28 | Noa levede 350 År efter Vandfloden;
| |
| | Gen 9:29 | således blev Noas fulde Levetid 950 År, og derpå døde han.
| |