| |
Danish Bible |  | |
 |
| |
| | Gen 50:1 | Da kastede Josef sig over sin Faders Ansigt, græd og kyssede ham;
| |
| | Gen 50:2 | og Josef befalede de lægekyndige blandt sine Tjenere at balsamere hans Fader, og Lægerne balsamerede Israel.
| |
| | Gen 50:3 | Dermed gik fyrretyve Dage, thi så lang Tid tager Balsameringen: og Ægypterne begræd ham i halvfjerdsindstyve Dage.
| |
| | Gen 50:4 | Da Grædetiden var omme, sagde Josef til Faraos Husfolk: "Hvis I har Godhed for mig, så sig på mine Vegne til Farao:
| |
| | Gen 50:5 | Min Fader tog mig i Ed, idet han sagde: Når jeg er død, så jord mig i den Grav, jeg lod mig grave i Kana'ans Land! Lad mig derfor drage op og jorde min Fader og så vende tilbage hertil!"
| |
| | Gen 50:6 | Da sagde Farao: "Drag kun op og jord din Fader, som han har ladet dig sværge."
| |
| | Gen 50:7 | Så drog Josef op for at jorde sin Fader, og med ham drog alle Faraos Tjenere, de ypperste i hans Hus og de ypperste i Ægypten,
| |
| | Gen 50:8 | hele Josefs Hus og hans Brødre og hans Faders Hus, kun deres Kvinder og Børn, Småkvæg og Hornkvæg lod de blive tilbage i Gosen;
| |
| | Gen 50:9 | og med ham fulgte både Stridsvogne og Ryttere, så det blev en overmåde stor Karavane.
| |
| | Gen 50:10 | Da de kom til Gorenhåtad hinsides Jordan, holdt de der en overmåde stor og højtidelig Dødeklage, og han fejrede Sørgefest for sin Fader i syv Dage.
| |
| | Gen 50:11 | Men da Landets Indbyggere, Kana'anæerne, så denne Sørgefest i Gorenhåtad, sagde de: "Ægypterne holder en højtidelig Sørgefest." Derfor gav man det Navnet Abel Mizrajim; det ligger hinsides Jordan.
| |
| | Gen 50:12 | Og hans Sønner gjorde, som han havde pålagt dem;
| |
| | Gen 50:13 | hans Sønner førte ham til Kana'ans Land og jordede ham i Hulen på Makpelas Mark, den Mark, som Abraham havde købt til Gravsted af Hetiten Efron over for Mamre.
| |
| | Gen 50:14 | Efter at have jordet sin Fader vendte Josef tilbage til Ægypten med sine Brødre og alle dem, der var draget op med ham til hans Faders Jordefærd.
| |
| | Gen 50:15 | Da Josefs Brødre så, at deres Fader var død, sagde de: "Blot nu ikke Josef vil vise sig fjendsk mod os og gengælde os alt det onde, vi har gjort ham!"
| |
| | Gen 50:16 | Derfor sendte de Bud til Josef og sagde: "Din Fader pålagde os før sin Død
| |
| | Gen 50:17 | at sige til Josef: Tilgiv dog dine Brødres Brøde og Synd, thi de har gjort ondt imod dig! Så tilgiv nu din Faders Guds Tjenere deres Brøde!" Da græd Josef over deres Ord til ham.
| |
| | Gen 50:18 | Siden kom hans Brødre selv og faldt ham til Fode og sagde: "Se, vi vil være dine Trælle!"
| |
| | Gen 50:19 | Da sagde Josef til dem: "Frygt ikke, er jeg vel i Guds Sted?
| |
| | Gen 50:20 | I tænkte ondt mod mig, men Gud tænkte at vende det til det gode for at gøre, hvad nu er sket, og holde mange Folk i Live;
| |
| | Gen 50:21 | frygt ikke, jeg vil sørge for eder og eders Kvinder og Børn!" Således trøstede han dem og satte Mod i dem.
| |
| | Gen 50:22 | Josef blev nu i Ægypten, både han og hans Faders Hus, og Josef blev 110 År gammel.
| |
| | Gen 50:23 | Josef så Børn i tredje Led af Efraim; også Børn af Manasses Søn Makir fødtes på Josefs Knæ.
| |
| | Gen 50:24 | Derpå sagde Josef til sine Brødre: "Jeg dør snart, men Gud vil se til eder og føre eder fra Landet her til det Land, han tilsvor Abraham, Isak og Jakob."
| |
| | Gen 50:25 | Og Josef tog Israels Sønner i Ed og sagde: "Når Gud ser til eder, skal I føre mine Ben bort herfra!"
| |
| | Gen 50:26 | Josef døde 110 År gammel, og man balsamerede ham og lagde ham i Kiste i Ægypten.
| |