All NT OTBook
Compare Texts
Genesis 29

Genesis 30:1-43

Genesis 31 Exodus 1

Danish Bible

 
 
 
Gen 30:1
 
Da Rakel så, at hun ikke fødte Jakob noget Barn, blev hun skinsyg på sin Søster og sagde til Jakob: "Skaf mig Børn, ellers dør jeg!"  
 
Gen 30:2
 
Men Jakob blev vred på Rakel og sagde: "Er jeg i Guds Sted? Det er jo ham, der har nægtet dig Livsfrugt!"  
 
Gen 30:3
 
Så sagde hun: "Der er min Trælkvinde Bilha; gå ind til hende, så hun kan føde på mine Knæ og jeg få Sønner ved hende!"  
 
Gen 30:4
 
Og hun gav ham sin Trælkvinde Bilha til Hustru, og Jakob gik ind til hende.  
 
Gen 30:5
 
Så blev Bilha frugtsommelig og fødte Jakob en Søn,  
 
Gen 30:6
 
og Rakel sagde: "Gud har hjulpet mig til min Ret, han har hørt min Røst og givet mig en Søn." Derfor gav hun ham Navnet Dan.  
 
Gen 30:7
 
Siden blev Rakels Trælkvinde Bilha frugtsommelig igen og fødte Jakob en anden Søn;  
 
Gen 30:8
 
og Rakel sagde: "Gudskampe har jeg kæmpet med min Søster og sejret." Derfor gav hun ham Navnet Naftali.  
 
Gen 30:9
 
Men da Lea så, at hun ikke fik flere Børn, tog hun sin Trælkvinde Zilpa og gav Jakob hende til Hustru;  
 
Gen 30:10
 
og da Leas Trælkvinde Zilpa fødte Jakob en Søn,  
 
Gen 30:11
 
sagde Lea: "Hvilken Lykke!" Derfor gav hun ham Navnet Gad.  
 
Gen 30:12
 
Siden fødte Leas Trælkvinde Zilpa Jakob en anden Søn;  
 
Gen 30:13
 
og Lea sagde: "Held mig! Kvinderne vil prise mit Held!" Derfor gav hun ham Navnet Aser.  
 
Gen 30:14
 
Men da Ruben engang i Hvedehøstens Tid gik på Marken, fandt han nogle Kærlighedsæbler og bragte dem til sin Moder Lea. Da sagde Rakel til Lea: "Giv mig nogle af din Søns Kærlighedsæbler!"  
 
Gen 30:15
 
Lea svarede: "Er det ikke nok, at du har taget min Mand fra mig? Vil du nu også tage min Søns Kærlighedsæbler?" Men Rakel sagde: "Til Gengæld for din Søns Kærlighedsæbler må han ligge hos dig i Nat!"  
 
Gen 30:16
 
Da så Jakob kom fra Marken om Aftenen, gik Lea ham i Møde og sagde: "Kom ind til mig i Nat, thi jeg har købt dig for min Søns Kærlighedsæbler!" Og han lå hos hende den Nat.  
 
Gen 30:17
 
Så bønhørte Gud Lea, og hun blev frugtsommelig og fødte Jakob en femte Søn;  
 
Gen 30:18
 
og Lea sagde: "Gud har lønnet mig, fordi jeg gav min Mand min Trælkvinde." Derfor gav hun ham Navnet Issakar.  
 
Gen 30:19
 
Siden blev Lea frugtsommelig igen og fødte Jakob en sjette Søn;  
 
Gen 30:20
 
og Lea sagde: "Gud har givet mig en god Gave, nu vil min Mand blive hos mig, fordi jeg har født ham seks Sønner." Derfor gav hun ham Navnet Zebulon.  
 
Gen 30:21
 
Siden fødte hun en Datter, som hun gav Navnet Dina.  
 
Gen 30:22
 
Så kom Gud Rakel i Hu, og Gud bønhørte hende og åbnede hendes Moderliv,  
 
Gen 30:23
 
så hun blev frugtsommelig og fødte en Søn; og hun sagde: "Gud har borttaget min Skændsel."  
 
Gen 30:24
 
Derfor gav hun ham Navnet Josef; thi hun sagde: "HERREN give mig endnu en Søn!"  
 
Gen 30:25
 
Da Rakel havde født Josef. sagde Jakob til Laban: "Lad mig fare, at jeg kan drage til min Hjemstavn og mit Land;  
 
Gen 30:26
 
giv mig mine Hustruer og mine Børn som jeg har tjent dig for, og lad mig drage bort; du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig!"  
 
Gen 30:27
 
Men Laban svarede: "Måtte jeg have fundet Nåde for dine Øjne! Jeg har udfundet, at HERREN bar velsignet mig for din Skyld."  
 
Gen 30:28
 
Og han sagde: "Bestem, hvad du vil have i Løn af mig, så vil jeg give dig den!"  
 
Gen 30:29
 
Så sagde Jakob: "Du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig, og hvad din Ejendom er blevet til under mine Hænder;  
 
Gen 30:30
 
thi før jeg kom, ejede du kun lidet, men nu har du Overflod; HERREN har velsignet dig, hvor som helst jeg satte min Fod. Men når kan jeg komme til at gøre noget for mit eget Hus?"  
 
Gen 30:31
 
Laban svarede: "Hvad skal jeg da give dig?" Da sagde Jakob: "Du skal ikke give mig noget; men hvis du går ind på, hvad jeg nu foreslår dig, vedbliver jeg at være Hyrde for dine Hjorde og vogte dem.  
 
Gen 30:32
 
Jeg vil i Dag gå hele din Hjord igennem og udskille alle spættede og blakkede Dyr alle de sorte Får og de blakkede eller spættede Geder skal være min Løn;  
 
Gen 30:33
 
i Morgen den Dag skal min Retfærdighed vidne for mig: Når du kommer og syner den Hjord, der skal være min Løn, da er alle de" Geder, som ikke er spættede eller blakkede, og de Får, som ikke er sorte, stjålet af mig."  
 
Gen 30:34
 
Laban svarede: "Vel, lad det blive, som du siger!"  
 
Gen 30:35
 
Så udskilte han samme Dag de stribede og blakkede Bukke og de spættede og blakkede Geder, alle dem der havde hvide Pletter, og alle de sorte Får og overgav dem til sine Sønner,  
 
Gen 30:36
 
og han lod der være tre Dagsrejser mellem dem og Jakob; og Jakob vogtede Resten af Labans Hjord.  
 
Gen 30:37
 
Men Jakob tog friske Grene af Hvidpopler, Mandeltræer og Plataner og afskrællede Barken således, at der kom hvide Striber på Grenene;  
 
Gen 30:38
 
og de afskrællede Grene stillede han op i Trugene foran Dyrene, i Vandrenderne, hvor Dyrene kom hen og drak; og de parrede sig, når de kom for at drikke;  
 
Gen 30:39
 
Dyrene parrede sig foran Grenene og fødte så stribet, spættet og blakket Afkom.  
 
Gen 30:40
 
Og Lammene udskilte Jakob. Og han lod Dyrene vende Hovedet mod de stribede og alle de sorte dyr i Labans Hjord. På den Måde fik han sine egne Hjorde, som han ikke bragte sammen med Labans.  
 
Gen 30:41
 
Og hver Gang de kraftige Dyr parrede sig, stillede Jakob Grenene op foran dem i Vandrenderne, for at de skulde parre sig foran Grenene;  
 
Gen 30:42
 
men når det var de svage Dyr, stillede han dem ikke op; således kom de svage til at tilhøre Laban, de kraftige Jakob.  
 
Gen 30:43
 
På den Måde blev Manden overmåde rig og fik Småkvæg i Mængde, Trælkvinder og Trælle, Kameler og Æsler.  

Genesis | Exodus | Leviticus | Numbers | Deuteronomy | Joshua | Judges | Ruth | 1 Samuel | 2 Samuel | 1 Kings | 2 Kings | 1 Chronicles | 2 Chronicles | Ezra | Nehemiah | Esther | Job | Psalms | Proverbs | Ecclesiastes | Song of Solomon | Isaiah | Jeremiah | Lamentations | Ezekiel | Daniel | Hosea | Joel | Amos | Obadiah | Jonah | Micah | Nahum | Habakkuk | Zephaniah | Haggai | Zechariah | Malachi | Matthew | Mark | Luke | John | Acts | Romans | 1 Corinthians | 2 Corinthians | Galatians | Ephesians | Philippians | Colossians | 1 Thessalonians | 2 Thessalonians | 1 Timothy | 2 Timothy | Titus | Philemon | Hebrews | James | 1 Peter | 2 Peter | 1 John | 2 John | 3 John | Jude | Revelation
Genesis 2913 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 Genesis 31Exodus 1
© 2005 redegg.org Home | Bible | About | Help | Site Map | Violin Flash Cards