| |
Danish Bible |  | |
 |
| |
| | Gen 23:1 | Sara levede 127 År, så mange var Saras Leveår.
| |
| | Gen 23:2 | Sara døde i Kirjat Arba, det er Hebron, i Kana'ans Land. Så gik Abraham hen og holdt Klage over Sara og begræd hende.
| |
| | Gen 23:3 | Og da han havde rejst sig fra sin døde, talte han således til Hetiterne:
| |
| | Gen 23:4 | "Jeg er Gæst og fremmed hos eder; men giv mig et Gravsted hos eder, så jeg kan jorde min døde og bringe hende bort fra mit Ansigt!"
| |
| | Gen 23:5 | Da svarede Hetiterne Abraham:
| |
| | Gen 23:6 | "Hør os, Herre! En Guds Fyrste er du jo iblandt os; jord du din døde i en af vore bedste Grave! Ikke en af os vil nægte dig sin Grav og hindre dig i at jorde din døde."
| |
| | Gen 23:7 | Men Abraham stod op og bøjede sig for Hetiterne, Folkene der på Stedet,
| |
| | Gen 23:8 | og sagde til dem: "Hvis I samtykker i, at jeg jorder min døde og bringer hende bort fra mit Ansigt, så føj mig i at lægge et godt Ord ind for mig hos Efron, Zohars Søn,
| |
| | Gen 23:9 | så han giver mig sin Klippehule i Makpela ved Udkanten af sin Mark; for fuld Betaling skal han i eders Nærværelse give mig den til Gravsted!"
| |
| | Gen 23:10 | Men Efron sad blandt Hetiterne; og Hetiten Efron svarede Abraham i Hetiternes Påhør, så mange som gik ind gennem hans Bys Port:
| |
| | Gen 23:11 | "Gid min Herre vilde høre mig! Marken giver jeg dig, og Hulen derpå giver jeg dig; i mit Folks Nærværelse giver jeg dig den; jord du kun din døde!"
| |
| | Gen 23:12 | Da bøjede Abraham sig for Folkene der på Stedet
| |
| | Gen 23:13 | og sagde til Efron i deres Påhør: "Om du blot - gid du dog vilde høre mig! Jeg giver dig, hvad Marken er værd; modtag det dog af mig, så jeg kan jorde min døde der."
| |
| | Gen 23:14 | Da sagde Efron til Abraham:
| |
| | Gen 23:15 | "Gid min Herre vilde høre mig! Et Stykke Land til 400 Sekel Sølv, hvad har det at sige mellem mig og dig? Jord du kun din døde!"
| |
| | Gen 23:16 | Og Abraham forstod Efron og tilvejede ham den Sum, han havde nævnet i Hetiternes Påhør, 400 Sekel Sølv i gangbar Mønt.
| |
| | Gen 23:17 | Således gik Efrons Mark i Makpela over for Mamre i hele sin Udstrækning tillige med Klippehulen og alle Træerne på Marken
| |
| | Gen 23:18 | over i Abrahams Eje i Hetiternes Næværelse, så mange som gik ind gennem hans Bys Port.
| |
| | Gen 23:19 | Derefter jordede Abraham sin Hustru Sara i Klippehulen på Makpelas Mark over for Mamre, det er Hebron, i Kana'ans Land.
| |
| | Gen 23:20 | Og Marken med Klippehulen derpå gik fra Hetiterne over til Abraham som Gravsted.
| |